Nu kommer H&M Home til Aarhus: Åbner i næste uge
I næste uge slår H&M dørene op til en ny H&M Home shop-in-shop i Aarhus fyldt med fine ting til din bolig.
Den store H&M-butik på Sankt Clemens Torv har de seneste måneder gennemgået en større renovering, og butikken er blevet moderniseret på alle etager.
Den ellers velkendte minimalistiske stil er blevet skiftet ud med et varmt og hjemligt udtryk med rustikke gulve, gulv-til-loft-gardiner og planter for at skabe en særlig shoppingoplevelse for kunderne.
Udover den gennemrenoverede butik kan aarhusianerne altså også glæde sig til at shoppe i boliguniverset H&M Home.
Butikken åbner torsdag den 15. april kl. 10.00.
520 kvadratmeter med H&M Home
H&M glæder sig til at invitere kunderne i Aarhus indenfor i H&M HOME, der med en 520 kvadratmeter stor shop-in-shop får beliggenhed i samme bygning som H&M-butikken.
H&M HOME er et moderne interiørbrand, der tilbyder indretningsfund til alle hjemmets rum, fra sengetøj til smart opbevaring og tidløse spisestel.
H&M HOME får egen indgang, og bag butikkens døre venter et inspirerende interiør- og designmekka for alle boligelskere.
”Vi har glædet os helt vildt til at kunne byde kunderne velkommen i nye flotte rammer. Det er virkelig en dejlig oplevelse, der venter, hvor butikken har fået masser af lys, højt til loftet og en varm følelse gennem hele butikken.
Der er planter og varme farver, der giver et imødekommende indtryk. Derudover har der været stor efterspørgsel på vores H&M HOME-koncept, som vi nu er stolte af at kunne tilbyde Aarhus.
Der er virkelig noget at glæde sig til på Clemensborg Torv,” siger Store Manager Tenna Lund Thøgersen i en pressemeddelelse.
Åbningstilbud til alle medlemmer
Butikken står færdig torsdag den 15. april 2021 kl. 10.00.
Der vil være åbningstilbud for alle H&M Members på hele H&M-sortimentet inkl. H&M HOME hele dagen.
Hvor: H&M, Sankt Clemens Torv 10.