Højbjerg-restaurant: Mor er den bedste i verden

Mødre holder deres børns hænder en kort tid, men deres hjerte for altid. Om mødre er citaterne mange og kærligheden uendelig. Derfor lægger Restaurant Unico op til den helt store fejring af vores alle sammens mødre, bedstemødre og oldemødre på mors dag søndag den 10. maj.
Nemt at være mand på Mors Dag
Det er nemt at være mand til Mors Dag, når man(d) handler hos Unico. Den Højbjerg-baserede restaurant, har under krisen gjort sig bemærket med en lang række nye samarbejder med lokale leverandører, så man støtter hele vejen rundt, når man handler ved restauranten. I forbindelse med mors dag, udvides det samarbejde til at omfatte Alexandra Blomster i Højbjerg.
Mors dag-retter og blomster
“Gennem krisen har vi haft særligt fokus på at benytte lokale leverandører i forhold til vores take away. Det har betydet rigtig meget, man støtter hele vejen rundt, når man henter en ret ved os. Men hvorfor egentlig kun lade det være råvarer?”, spørger Anders Udengaard, ejer af Restaurant Unico retorisk. Derfor har restauranten taget initiativ til et samarbejde med Alexandra Blomster i Højbjerg, så man kan tilkøbe en buket blomster til mor, bedstemor eller oldemor, når man henter mors dag-retterne, der er særligt sammensat til lejligheden.
Måltider til 3 generationer
“Det er både nemt, fordi man kan hente det hele samlet her. Jeg ved i hvert fald selv, at det som mand gør det noget nemmere at give den helt perfekte pakke til ens mor, når det hele er samlet,” siger en smilende Anders Udengaard, der i anledning af dagen, har lavet tre særlige menuer: Mors delemåltid, Bedstes frokostmåltid og Oldemors tarteletmåltid, og hvor der selvfølgelig er en rød rose med i pakkerne, samtidigt med man kan tilkøbe en stor buket blomster, når mødrene skal fejres.
Mad til en person
Samtidigt giver restauranten mulighed for, at Oldes tarteletmåltid kan bestilles i bare en kuvert, så man også kan glæde en mor/bedstemor/oldemor, der på grund af corona-virussen skal sidde isoleret.
Mors delemåltid
Et rigtig hyggemåltid, som anrettes i fælles skåle til minimum 2 personer.
***
Hvide asparges fra samsø
Unicolaksen 2020 gravet med dild og deres egen citronsnaps, sur/sød sennepssauce og masser af dild.
***
Nye kartofler fra Samsø
Hårdristede kammuslinger og tatarsauce, radiser, blomsterkarse og vild løgkarse.
***
Grillet blomkål
Hr. Nielsen skinken fra OMHU med røget mandler, vinaigrette med koldpresset rapsolie og skovmærke.
***
Kærlighed i fad
Skal lunes i 12 minutter ved 180 grader
Meget mør kalv i sauce der smager
Grønne asparges
Hovedsalat med syrnet fløde, boghvede og forårsblomster.
***
Baguettes fra eget surdejsbageri
Tomatiseret aioli.
***
Rabarber fra Samsø
Bagte og pocherede rabarber
Hvid chokolademousse og brændt hvid chokolade i spiseligt guld
Hasselnødder og skovsyrer.
***
Prisen
Menuen koster 250 kroner pr. person.
Derudover kan tilkøbes bobler, rosé & vinmenuer, kolde og klar til servering:
Cava til 125 kroner.
Rosé der smager til 95 kroner.
Vinpakke med bobler, hvidvin og rødvin til 350 kroner.
Bedstes frokostmåltid
Det klassiske, store frokostbord lavet med respekt for mormors køkken gælder for minimum to personer.
Stegte sennepssild
Variation af løg og æg fra Olsgård
Kan lunes i 8 minutter ved 180 grader.
***
Unico laksen 2020
Færøsk laks gravad med dild og deres egen citronsnaps
Hvide asparges og dild.
***
Mørt oksebryst
Peberrodscréme og remoulade
Cornichoner og ristede løg.
***
Gris a la créme
Meget mør gris i svampe a la créme
Tyttebær og karse.
***
Rugbrød fra eget surdejsbager
Krydderfedt og saltet smør
Gl. daws æblekage
Trifli af Karensminde æbler, knas og fløde.
Prisen
Bedstes frokostmåltid koster 200 kroner pr. person.
Oldes tarteletmåltid
Tartelet måltid bestående af 3 retter helt klar til at spise.
Dette måltid kan købes til en person.
***
Tartelet med laksemousse og koldrøget laks
Rørt laksemousse af varmrøget laks og fynsk rygeost
Radiser fra Samsø, små salater og forårsblomster.
***
Tarteletter med høns i asparges
Plukket smagfuld kylling i cremet aspargessauce
”Brændt” æggeblomme fra Olsgård og hr. Nielsen skinken
Nye asparges og masser af karse.
***
Tartelet med citronfromage
Citronfromage i karamelliseret tarteletskal
Créme chantilly og mynte.
Prisen
Oldes tarteletmåltid koster 150 kroner pr. person.
Der er et begrænset antal, så det anbefales, at man forudbestiller. Der gives desuden 25% i rabat på mors dag gavekort til brug i restauranten.
Bestil her