En eventyrlig perle: Hold fest på historisk slot nær Aarhus
Kun 25 minutter fra Aarhus ligger et eventyrligt slot med 450 års historie på bagen.
Det ikoniske sted fra 1559 ligger gemt imellem grønne trætoppe og er omgivet af en voldgrav.
Der er selvfølgelig tale om en af Danmarks absolut prægtigste herregårde – nemlig Rosenholm Slot.
Rosenholm Slot er ikke bare et yderst smukt renæssanceslot. Det er også Danmarks ældste slægsgård.
Herregården har nemlig tilhørt adelsslægten Rosenkrantz’ lige siden grundlæggelsen.
Hold fest i majestætiske omgivelser
Nu kan du lade disse historiske omgivelser danne ramme om din næste store begivenhed.
MIB indgik tilbage i 2024 et spændende samarbejde med Rosenholm Slot, der kombinerer Martin Ibs ekspertise indenfor gastronomi og eventplanlægning med slottets charme og historie.
Det blev starten på eventyrligt kapitel, hvor brudepar, fødselarer og virksomheder nu kan arrangere uforglemmelige fester på det ikoniske slot i samarbejde med MIB.

Uanset om du planlægger at holde et eventyrligt slotsbryllup, en majestætisk fødselsdag eller en anden uforglemmelig fest, så er Rosenholm Slot altså en oplagt mulighed.
På slottet står MIB for at skabe en helhedsoplevelse, hvor både lokation, mad og service går op i en højere enhed.
“Vi gør os umage med alt fra forberedelse til afvikling af hvert arrangement. Der vil på dagen være kokke i køkkenet, der forbereder og anretter maden smukt – samt dygtige tjenere, der serverer maden og tager sig af gæsterne,” fortæller Martin Ib.
Træd ind i en tidslomme
Hvis man skal holde et arrangement på Rosenholm Slot, så har man mulighed for at komme ud at se Rosenholm Slot og de flotte omgivelser først.
Slottet er fuldt af historie, og man træder ind i en ægte tidslomme, så snart man sætter sine fødder på slottet.
Derfor er det også muligt at kombinere sin fest med en rundvisning på slottet, hvor det dygtige personale guider gæsterne rundt på det eventyrlige slot.
Efter rundvisningen bliver gæsterne afleveret i bagerste del af Riddersalen, og man har som vært, mulighed for at stå inde i salen og tage imod sine gæster.
Bliv viet på slottet
Holder man et bryllup, så har man også mulighed for at blive viet enten foran slottet eller inde på slottet.
Receptionen foregår, hvis vejret tillader det, i slotsgården. Her serverer MIB kolde bobler og andre drikkevarer, receptionsmenu og bryllupskage.

Det er også muligt at benytte vinterstuen. Her må man sidde i de gamle møbler og kan nyde sin kaffe her, hvis det foretrækkes.
Middagen bliver som oftest afholdt i Riddersalen, som bliver smukt dækket op med elegant service og friske blomster – og efter middagen kan Riddersalen forvandles til dansegulv og bar, hvor gæsterne kan fortsætte festlighederne med musik og dans.

“Når man ønsker at afholde sit arrangement på Rosenholm Slot, så har man personlige samtaler med personalet, som hjælper med at skræddersy arrangementet, alt efter hvad man ønsker.
Er det et bryllup, så er man både ude at se slottet, man har mulighed for at smage bryllupskagen og vinen. Man bliver guidet og holdt i hånden hele vejen,” lyder det fra Martin Ib.