Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hold NorthSide derhjemme: 7 ting du skal bruge

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: NorthSide / Tobias Stæhr Jakobsen.
Foto: NorthSide / Tobias Stæhr Jakobsen.

NorthSide 2021 skulle efter planen have været skudt i gang i dag, men som størstedelen af de danske festivaler, har de måttet aflyse grundet covid-19.

Denne weekend kan derfor føles en anelse tom for mange af os, som havde set frem til endelig at være tilbage i de fantastiske NorthSide-rammer.

Er savnet også stort hos dig, så kommer MigogAarhus dig hermed til undsætning.

Vi har nemlig lavet en lille guide til, hvordan du kan nyde NorthSide-stemningen på egen hånd. Du skal bare bruge 7 ting:

1. Oles Pizza

Ingen NorthSide uden de legendariske pizzaer fra Oles Gård. Heldigvis kan du også få fingrene i de lækre pizzaer uden for festivalrammerne.

Du kan købe Oles Pizza på frost hos Føtex, Kvickly, MENY, SuperBrugsen og Salling Super.

2. Flæskestegssandwich

Flæskesteg med sprød svær, rødkål og sylt i en god bolle. En klassiker på festivalmenuen er en flæskestegssandwich med det hele.

Og selvom vi ikke har Meyers Deli, som normalt serverer flæskestegssandwich til NorthSide, i Aarhus, har vi flere gode bud på den populære sandwich.

Vi kan anbefale at smutte forbi GRÆMS Grill, Havnens Perle eller Klokken.

3. Silent Disco

På med høretelefonerne, indtag dansegulvet og afhold dit eget silent disco.

Faktisk en oplagt mulighed for at feste dagen og natten lang i Botanisk Have uden at forstyrre naboerne med soundboks? Måske netop løsningen på debatten om støj fra parken.

4. Tuborg RÅ

Den ufiltrerede, økologiske øl fra Tuborg er indbegrebet af NorthSide. Vidste du, at Tuborg RÅ faktisk blev introduceret under NorthSide i 2014?

Trænger du også til en kold RÅ fra fad, så afsted på bar med dig.

5. Cocktails fra Nohrlund

Det er så godt som umuligt at have været til NorthSide uden at nyde en drink fra Nohrlund.

Savner du også de farvede drinks, kan du faktisk bestille dem hjem på nohrlund.dk og få dem leveret ved hoveddøren.

Deres SERVED-varianter kan desuden findes i udvalgte butikker. Hold øje i din lokale Føtex, Meny eller Rema1000 – eller tjek hylderne på 7-Eleven og Shell.

6. Østers

Er du en af dem, der plejerat kigge forbi østersbaren på NorthSide, så kan det heldigvis også skaffes i Smilets by.

Tag blot et smut forbi Clausens Fiskehandel, der tidligere har leveret østers til netop NorthSide, og tank op på friske østers.

Du finder Clausens Fiskehandel på Fiskerivej 4A.

7. Livemusik

Så har vi styr på maden og drikkevarerne – men vi mangler lidt livemusikken og koncertoplevelsen. Og hvor får man så det her i sommeren 2021?

Jo, du kan tage et smut til Fed Fredag i Tivoli Friheden – her kan du blandt andet opleve Lars Lilholt og Scarlet Pleasure.

Der er også mulighed for at komme til De Grimmeste Aftner, hvor bl.a. Folkeklubben, Bogfinkevej og Steen Jørgensen er på programmet.

Del artikel

Andre læser også