Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hotdoggens historie og program for Hotdog DM

Af anders@sommersangdigital.dk

De fleste kender deres lokale pølsemand og ved, hvordan de foretrækker deres hotdog – som regel med det hele! I Danmark har hotdoggen også en særlig historie, som er tæt knyttet til pølsevognene. Hotdoggen var den første fastfood i Danmark, og det første bud på ”street food”. De første pølsevogne i Danmark blev tilladt i København i 1918, og hotdogs blev serveret under navnet ”pølser med brød”. Pølsevognene, der har udviklet sig og ændret sig en del gennem tiden, havde deres storhedstid i 1950’erne og 1960’erne, hvor der var 400 pølsevogne i Danmark. I dag er der under 100 pølsevogne tilbage.

 

Hotdoggens store dag

Igen i år afholdes Hotdog DM på Food Festival i Aarhus. Søndag den 6. september lægger festivalen pølsevogne til en indædt dyst mellem en rekordlang liste af topkokke, der dyster om mesterskabet i den folkelige kunst at strikke Danmarks bedste hotdog sammen.

 

22 kokke, pølsemænd og slagtere deltager vanen tro i Hotdog DM’s to kategorier: Den Traditionelle Hotdog og Den Moderne Hotdog. Konkurrencen for traditionelle hotdogs domineres af landets bedre slagtere og pølsemænd. Konkurrencen for moderne hotdogs er mere end nogensinde et tilløbsstykke for landets absolutte elite af kokke: 16 kokke fra nogle af landets bedste spisesteder stiller op i år og vil både levere shows og ukonventionelle hotdogs.

 

Program for Hotdog DM, søndag den 6. september

10.15-10.30: Åbning af Hotdog DM

10.30-11.30: Salg af Den Traditionelle Hotdog

11.50-12.30: Kåring af Årets Traditionelle Hotdog og Hotdog Kongen af Den Traditionelle Hotdog 2015

12.45-13.45: Salg af Den Moderne Hotdog – 1. HEAT

14.45-15.45: Salg af Den Moderne Hotdog – 2. HEAT

16.15-16.30: Kåring af Årets Moderne Hotdog og Hotdog Kongen af Den Moderne Hotdog 2015

 

Del artikel

Andre læser også