Hovedvej lukket: Bus involveret i uheld ved Aarhus
Opdatering: Hovedvejen er nu genåbnet for trafik i sydgående retning.
Et færdselsuheld påvirker lige nu trafikken på Landevejen ved Tranbjerg.
Det oplyser Østjyllands Politi til MigogAarhus.
“Det ser ud til, at der har været et færdselsuheld med en bus og en varebil.
Ingen større personskade, men en enkelt person er kørt til kontrol på hospitalet,” meddeler Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.
Politi fortsat til stede
Færdselsuheldet blev anmeldt til politiet her til formiddag kl. 11.42.
Trafikken er forsat påvirket, da uheldet er sket i et vejkryds.
“Der er pt. lukket i sydgående retning og ad Torve Allé mod øst.
Vi er til stede og hjælper med at regulere trafikken,” lyder det fra Østjyllands Politi.
Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere om episoden p.t.