Show must go on: Hugo Helmig mindet i forrygende koncert

“Har du mistet” var de første ord, der lød, da Thomas Helmig lørdag aften stod på scenen i en stuvende fuld Ceres Arena i Aarhus.

Det var ikke bare endnu en koncert med Thomas Helmig. Det blev en aften, hvor sorgen over sønnen Hugo Helmigs tragiske død på smukkeste vis fyldte i starten.

Efter den alvorlige og stemningsfulde intro, hvor der var våde øjne blandt publikum, tog koncerten en drejning, og der blev skruet op for festen og smilet vendte tilbage på den aarhusianske popkonge.

Der blev plads til fest og farver med hit på hit, dansemoves og fællessang. Ganske som vi kender koncerterne fra den evigt muntre og showbiz-smilende aarhusianer.

Lad det være sagt med det samme: Det var en fantastisk aften!

Temperaturen er begyndt at stige i Ceres Arena, da klokken nærmer sig 20. Helt usædvanligt er der ingen opvarmning. Det klarer publikum selv.

Iført et sort glimmer sæt, lyser Helmig arenaen op, da han i et kæmpe jubelbrøl træder ind på scenen.

Alvoren står derude og banker på

Starten af koncerten er dedikeret til Hugo Helmig. At lægge ud med Gasolin coveret “Sirenesangen” og med den tragiske hændelse i baghovedet skaber en helt særlig stemning i Ceres Arena.

Sangen glider langsomt over i “Dagen efter dagen derpå”, og derefter Hugo Helmigs hit “Wild”, der viser os det internationale format den melodiske og følsomme pop, Hugo indeholdte.

Thomas Helmig omfavner sorgen med ordene:

 “Jeg vil ikke fortælle jer, hvor meget jeg savner Hugo, og hvor stor en sorg det er for mig og min familie. Det kan ikke beskrives. Men Hugo er med i aften. Han er lyslevende inde i mig”.

“Dybt inde i mit hjerte” var Hugos favorit i farmands katalog. Medfølelsen fra publikum er slående, da billedet af Hugo Helmig lyser op på storskærmen.

Det blev afslutningen på hyldesten af Hugo Helmig denne aften, og snart efter bliver tempoet skruet op i nummeret  “Treat me right”.

Bandet kom ud over scenekanten

Veltrimmede klassikere fra flere årtier drøner dynamisk gennem arenaen uden dikkedarer og instrumentale egotrip. Det er mundret funky pop-rock og glad soulpop.

Thomas Helmig har talstærkt musikalsk opbakning af det faste hold af musikere Claes Antonsen, Emil Falk, Søren Runge, Poul Reimann, Mads Michelsen, Christian Douglas, Mark Linn, Tilde Vinther og Annelie Karui Saemala Overbeck, som leverer på bedste vis.

I nummeret “Vi er de eneste” er Emil Falk fremme på scenen med sin guitar.

Generelt bliver der givet plads til bandet og koret igennem koncerten. Balladen ”Op og ned” er i særklasse med nærvær og stor instrumental vellyd, der folder sig ud.

Også “Det er mig, der står herude og banker på” får en mere frisk og let musikalsk iscenesættelse.

Visuelt flot

Et sprudlende visuelt sceneshow på kæmpeskærm, der dækker hele endevæggen med lækkert lys, kan ses i hele hallen. Det fungerer godt.

Midt i koncerten kommer Medina på scenen.

Iført sort glimmersæt matcher hun Thomas Helmig og bliver modtaget med et jubelbrøl.

Hun er i fokus og synger duet med Helmig i nummeret “100 dage”, hvorefter hun selv synger “Kun for mig”. Det virker som om, lyden får et hak opad, og teksten fra Medina er svær at høre.

Malaga fik taget til at løfte sig

“Det vigtigste er at finde ud af, hvor man hører til,” siger Thomas Helmig i oplægget til næste sang. “Malaga” sætter i, og her kulminerer koncerten.

Publikum synger højere end Helmig og ja, højere end AGFs fans inden kampene på stadion. Det giver kuldegysninger.

Jublen vil ingen ende tage, og publikum synger lå lå lå lå lå i et væk, så den populære sanger til sidst må opgive at få ro i hallen, og lade Claes Antonsen tælle for til næste sang. Et smukt øjeblik!

Sidste nummer bliver endnu en klassiker: “Nu hvor du har brændt mig af”.

Efter en kort pause takker Helmig af med nummeret “Takker”, “Jeg tager imod” og “The one and only”. Meget passende afslutning på en aften.

Vurdering

Det var en smuk, rørende og medrivende koncert, Thomas Helmig leverede lørdag aften. Han og bandet var i topform og på trods af tragedien, der hænger over familien, satte Thomas Helmig ord på den svære sorg.

I 135 minutter blev der festet igennem med hit på hit krydret med Medina og coversange, som gav mening. Til tider var lyden ret høj, og Medina havde svært ved at få teksten frem. Det trækker ned. Det var dog et festligt indhop af Medina. 

Koncerten var meget musik og dans og mindre snak, end vi er vant til fra Thomas Helmigs side. Musikalsk var der ikke noget nyt under solen.

Numrene var velkendte, men flere af dem dog i anderledes arrangementer. Lidt slid på den 58-årige sangers stemme kunne høres. Men vi fik noget for pengene.

Koncerten var en hyldest til livet, til Hugo, fællesskabet og til fansene. Og det var dybt professionelt udført.

Show must go on sang Freddie Mercury engang. Thomas Helmig fulgte det råd, og viste os, at når man rammes af det allerværste, er det muligt at komme videre. Det blev en koncert, vi sent vil glemme.