Hul i loftet og truende bygningskollaps: “Det har været op ad bakke”

En frisk efterårsbrise, der får cementsøjlerne på restaurantfacaden til at vugge blidt.

A’hva’?

Den syrede ordrække er desværre ikke hevet ud af den blå luft.

Det var reelt det syn, der mødte en af tjenerne på Restaurant Olive, da hun i julen 2023 stod i egne tanker og kiggede hen mod døren.

Søjlerne gav sig faktisk.

En rigtig Aarhushistorie

Og med et var første kapitel af det, restauratør Maria Abidi kalder ‘en rigtig aarhushistorie’, ved at blive skrevet.

“Det trak bare ud i det uendelige,” siger Maria Abidi og forklarer, at ting som krigen i Ukraines indflydelse på stålpriserne en overgang blev brugt som årsag for den stagnerede renovering.

Maria Abidi, der på 27. år driver Restaurant Olive i Mejlgade, tager sig til hovedet, når hun fortæller om den proces, der herefter fulgte.

At det ville ende med næsten halvandet års renovation, havde ingen kunne forestille sig.

“Da bygningen i sin tid blev opført, brugte man ikke galvaniseret stål til at afstive bygningerne, så de er tæret op med tiden,” forklarer Maria Abidi.

Så nu skulle bygningen afstives påny, og Olive havde, med sin stueetageplacering på hjørnet, en central rolle i processen.

Hurtigt blev der sat såkaldte “soldater” op; jernstøtter, der kunne afstive fronten af Olive og de karnapper, der ligger på de øvre etager.

Kunderne frygtede sammenstyrtning

Og så forblev Olives facade ellers ufrivilligt forandret fra november 2023 frem til midten af 2025.

Restaurantens loft måtte også delvist fjernes en overgang som led i renoveringen.

Og det var ikke kun træls at se på.

Med stålbjælker, byggerod og -støv kom også tomme borde.

Særligt selskaber begyndte at melde afbud.

”På gæsternes store dag skal omgivelserne jo være smukke.

Jeg forstår det fuldt ud – men det gjorde virkelig ondt. Det er jo de store selskaber, vi lever af,” siger Maria.

Hullet i loftet var ikke til at overse, og Maria fortæller, hvordan nogle gæster decideret var nervøse for, om bygningen var sikker.

Trods midlertidige afstivninger og ingeniører på sagen, var tilliden svær at bevare, når omgivelserne ikke signalerede tryghed.

Ville det blive en nedstyrtningssituation som den i Ryesgade?

Det spørgsmål har Maria Abidi fået nogle gange, efter en etage af Søndre Palæ i april i år styrtede sammen.

Gudskelov var situationen aldrig nær så grel.

Folk troede, vi havde lukket

“Jeg har i lange perioder måtte klare den igennem med humor.

Sige til rygerne, at de nok var heldige, at vi havde skaffet overdække til dem, så de ikke blev våde, mens de stod ude og røg.”

Den skæmmede facade forvirrede kunder og forbipasserende.

”Nogle gik bare forbi. De troede, vi havde lukket.”

Det er i forvejen ikke småting, de forgangne år har budt Maria Abidi og Restaurant Olive.

Et andet aspekt var også sammenligningen med den hedengangne Restaurant Le Basilic på modsatte hjørne.

Le Basilic lukkede pludselig, og det uden forklaring til nogen, end ikke naboerne.

Hos Olive har de taget imod kunder, der mødte op hos Le Basilic til deres bordreservation, uvidende om, at restauranten ikke længere eksisterede.

Folk har tit forvekslet de to franske restauranter, og forvirring omkring lukning, parret med en farlig facade, var ikke optimal.

Og så var der efterdønningerne fra coronatiden.

“Corona var i det hele taget vand i forhold til det her,” understreger Maria.

“Under corona var der en følelse af fællesskab.

Her med stilladset stod Olive alene.”

Et råb om hjælp

Byggesituationen skabte, i kombination med deadline for tilbagebetaling af coronalånet, til en kritisk økonomisk situation for Olive.

Maria måtte gøre noget.

Hun lagde i sommeren 2024 et opslag ud på sine sociale medier, hvor hun bad om hjælp og forståelse.

Prisstigninger var en nødvendighed.

Let var det ikke at udgive det sårbare opslag.

“Folk kan være så hårde. Jeg var virkelig bange for at få grimme kommentarer med på vejen.”

Frygten blev dog gjort til skamme.

Kunderne, nye som gamle, strømmede til, og der har ingen sure miner været over prisstigningerne – eller opslaget.

Maria bliver tydeligt berørt, når hun genkalder sig tiden.

Kokken er sparet væk

I dag ser økonomien igen bedre ud for Restaurant Olive.

Maria Abidi står nu selv i køkkenet – lønnen til kokken er sparet væk.

Det, og prisstigningerne, har gjort, at gælden med Marias ord er høvlet af.

Stormen er også redet af, og den fysiske facade er nu kun få detaljer fra at ligne sig selv fra før.

Nu mangler kun guldbogstaverne med Olive. Den sidste klat maling blev lagt denne måned.

Prisstigninger kommer der ikke flere af foreløbig, garanterer Maria.

Det løber fint rundt igen nu.

Hun får stadig våde øjne ved tanke om den støtte, der strømmede hende i møde efter hendes udstrakte hånd.

“Det har jeg ikke takket nok for,” slutter hun, inden hun sender MigogAarhus ud gennem døren på den igen stabile restaurantfacade.