Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Confit Burger og Nashville Fried Chicken: Hungry Dane åbner i Aarhus

Af Freja Dumont

Burgerjointen Hungry Dane åbnede i København for fem år siden, og har lige nu travlt med at udvide med nye butikker i hele verden lige fra London og Berlin til Dubai og Riyadh – og nu også i Aarhus.

Faktisk åbner Hungry Dane allerede i morgen, den 12. februar kl. 16.00, til en såkaldt soft opening i deres lokaler på Vesterbrogade 9.

”Jeg glæder mig virkelig til, at vi igen kan åbne i Aarhus. Vi har jo tidligere ligget i nu lukkede Central Food Market, og vi har savnet Aarhus lige siden” siger Peter Kolos, stifter af Hungry Dane.

Confit Burger og Nashville Fried Chicken: Hungry Dane åbner i Aarhus

Confit Burger

Hungry Dane bryster sig af at være verdens eneste køkken, der serverer burgere tilberedt sous-vide confit.

”Aarhusianerne kan blandt andet glæde sig til vores helt unikke Confit Burger, som både kommer med okse og and. Kødet tilberedes i sous-vide og confiteres efterfølgende i andefedt i to timer.

Derudover er vi også meget stolte over vores Nashville Fried Chicken, som er lavet efter den helt originale opskrift fra 1940, som jeg personligt rejste til Nashville for at hente hjem,” siger Peter Kolos.

Af udvalget finder du også en hamburger med tripple cheese og bacon samt en Veggie Dane.

Burgerjointen holder åbent hver dag fra kl. 16.00-20.00

Hvad: Hungry Dane åbner i Aarhus
Hvor: Vesterbrogade 9
Hvornår: Åbner lørdag den 12. februar kl. 12.00

Del artikel

Andre læser også