Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få historien om Chartreuse – den grønne munkelikør

Af anders@sommersangdigital.dk

I de seneste år har den franske urtelikør Chartreuse fået en renæssance på verdensplan og i Aarhus. Den findes efterhånden et hav af steder og særligt hos Lecoq i Latinerkvarteret, som nu er den bar i verden, der sælger næstmest af den grønne likør. Lecoq har været med hele vejen og vi har besøgt destilleriet i Frankrig. Jeg vil her skrive lidt om Chartreuse og fortæller historien bag den grønne likør og Lecoq.

 

Hvad er Chartreuse?

Det er et spørgsmål, jeg har besvaret et utal af gange, når jeg har forsøgt at lokke en gæst til at prøve kræfter med den franske spiritus. For ti år siden ville svaret nok have lydt følgende: “Det er grønt, det er på 55 procent, og det kommer fra Frankrig!”

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Havde gæsten opfølgende spørgsmål, ville jeg have været blank, men der skulle heldigvis ikke mere til for at overbevise de fleste. Siden er der løbet meget grøn likør af flasken. Vi blev selv mere nysgerrige på, hvad det der Chartreuse var for noget? Lige pludselig solgte vi jo vildt meget Chartreuse.

 

Helbredende munkelikør

Historien siger, at den franske marskal François Annibal d’Estrées i 1605 afleverede  opskriften på en livsforlængende eliksir hos den franske karteusermunkeorden, som havde deres hovedkloster, Grande Chartreuse, i det sydøstlige Frankrig nær Grenoble. Herefter startede verdenshistoriens måske længste produktudvikling. Adskillige munke tydede sig igennem opskriften i 132 år, før broder Jerome i 1737 endelig kunne udbryde et “heureka”, og Elixir Vegetal de la Grande-Chartreuse blev sendt på markedet.

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Munkene troede oprindeligt, at de havde opfundet et lægemiddel (der skulle jo være tale om et livsforlængende præparat), men da mixturen dengang havde en alkoholprocent på 71, gik der ikke lang tid, før raske mennesker begyndte at indtage drikken.

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Meget kan man sige om munke, men en god forretningsmulighed involverende alkohol er sjældent gået deres næse forbi. Så i 1764 opstod dét, vi i dag kender under navnet Chartreuse som en sødlig og mindre kraftig videreudvikling af eliksiren. Her er tale om en likør lavet på 130 forskellige urter, der har lagret tre til fem år på fad. Identiteten på urterne er en hemmelighed, som munkene stadig den dag i dag vogter nidkært over.

 

Hvor stammer den grønne farve fra?

Den særlige grønne farve stammer også fra de mange urter, og den er faktisk så karakteristisk, at Quentin Tarantino i sin film Death Proof udtaler: “ The only liqueur so good they named a color after it.” Chartreuse har nemlig været en officiel farve siden 1884, og betegnes som en mat grøn farve ifølge retskrivningsordbogen. På dansk har vi også det, som hedder en chartreusekniv. Det er en urtekniv med bølgeskær, som de fleste kender resultatet af gennem rødbeder på glas. Navnets oprindelse kendes ikke, men det er ganske vist, at Chartreuse destilleres på rødbeder.

Chartreuse

Rødbederne har af gode grunde ikke indflydelse på farven, da det kun er likørens 55 procent, som brygges på den røde grøntsag. Smagsmæssigt er der tale om et væld af indtryk fra urter, som balanceres med en lettere sødme. Hælder man det hele ned på én gang (som folk typisk gør på Lecoq), kan det være en farlig omgang, hvis man ikke er vant til det. Derfor anbefales det også, at Chartreuse drikkes varsomt og gerne afkølet.

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

 

Chartreuse og Lecoq

På Lecoq har der været Chartreuse siden stedet åbnede i 1991, men i starten var der aldrig mere end én flaske ad gangen. Det var der også for 11 år siden, da jeg startede og opdagede, at der var noget underligt noget med den flaske. Fire arkitekter kom om fredagen og drak weekendøl, og stod der en flaske Chartreuse øverst på hylden, så drak de den. Hver fredag. Problemet var blot, at vi kun havde én flaske. Samtidig var de daværende franske ejere ikke særligt gode til at opdage, at den var blevet drukket. Det kunne godt tage dem en måned, hvorefter de bestilte flaske hjem fra Frankrig, der ofte var flere uger undervejs.

 

Chartreuse er en fast bestanddel af Lecoq

Da Lecoq så blev overtaget af Troels Buus Thomsen i starten af 2007, overtalte jeg ham til at købe ti flasker. “Hvad er det?” spurgte han, og jeg gav ham remsen og tilføjede, at der var salg i lortet. Det var der, og vi købte hurtigt flere flasker. Et par år senere fik et par bartendere tutortjansen på Arkitektskolen, hvor de indførte, at nye studerende skulle drikke Chartreuse, når de startede på studiet.

 

Pludselig drak alle arkitektstuderende Chartreuse, og de køber stadig 36 flasker ud af huset hvert eneste år i august, når de nye hold starter.

 

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Lecoq’s identitet var efterhånden bundet sammen med Chartreuse, så da baglokalet skulle males i 2010, var det derfor naturligt, at farvevalget faldt på Chartreusegrøn. Til indvielsen af lokalet inviterede vi en munk op, for det kunne være spændende. Munkene havde dog mere interessant at tage sig til, men eksportchefen ville gerne kigge forbi, for han undrede sig over vores store salg af Chartreuse.

 

Der blev sagt: “skål”

Han havde netop været på studietur i New York for at undersøge, hvordan Chartreuse blev brugt i fancy cocktails. “Hvordan serverer I Chartreuse på Lecoq?” spurgte han, og der blev serveret et shot foran ham. Så blev der sagt: “skål,” han drak det, og konstaterede, at sådan kan man også drikke Chartreuse. 

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Den dag blev starten på en årlig festival på Lecoq, hvor alt i baren samt maden i restauranten står i Chartreusens tegn. I dag er det blevet noget af en begivenhed, og i september 2016 resulterede det i, at der blev langet 50 flasker Chartreuse over disken. På en torsdag.

 

De tavse munke

Selvom munkene tjener en masse på at lave Chartreuse, må de ikke selv smage på varerne, da karteuserordenen er blandt de strengeste i verden. De må faktisk ikke tale med deres medmunke udover under en spadseretur en gang om ugen. Alle deres måltider indtages i ensomhed i deres celler, hvor maden serveres gennem en luge. Mangler de et eller andet, udveksler de sedler, så de slipper for at tale sammen.

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

I 2005 udkom en dokumentar af den tyske instruktør Phillip Gröning om munkene på Chartreuseklostret. Han anmodede i 1984 om at lave filmen, men da munkene jo ikke taler sammen og samtidig skulle tænke lidt over forespørgslen, vendte de først tilbage i år 2000. Her gav de ham lov til at lave filmen (hvis han da stadig var interesseret). Filmen hedder Die große Stille, og der er ingen, som siger ét ord under filmens 162 minutters varighed.

 

Kun to kender opskriften

Der er dog andre spilleregler for de to af ordenens munke, som laver Chartreuse. De er nemlig de eneste to, der kender den eksakte opskrift på likøren og må derfor både smage på Chartreuse, ligesom de både må tale indbyrdes og sammen med arbejderne på destilleriet i byen Voiron. Til gengæld må de aldrig køre i bil sammen, for sæt nu, at de begge dør, så er der ikke længere nogen, der kan opskriften på Chartreuse.

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Opskriften gik faktisk tabt i forlængelse af den franske revolution, da den blev beslaglagt som heksemixtur, og munkene blev udvist i 1792. Gennem en lokal apoteker kom den tilbage i klostrets eje i løbet af 1800-tallet, da munkene fik lov til at komme tilbage til Frankrig. I 1903 blev munkene igen smidt ud af landet, da Frankrig nationaliserede kirken. Munkene startede herefter en produktion op i Tarragone i Nordspanien, som fortsatte indtil 1989. Tilbage i Frankrig fik munkene lov til lave Chartreuse igen i 1920’erne, og munkene har i dag igen hjemme på hovedklostret Grande Chartreuse.

 

Måske den mest sælgende bar i verden?

Efterhånden som Chartreuse blev populært på Lecoq, udvidede vi sortimentet, da ejeren Troels fik smag for likøren og nysgerrig på, hvad der ellers findes.

 

Er den grønne for kraftig, så findes der også en gul Chartreuse på 40 procent, som er væsentligt sødere end den grønne. Chartreuse er også en af de få likører, som udvikler sig efter at være kommet på flaske. 50 år gamle flasker kan nemt koste flere tusinde kroner, men de smager samtidig fantastisk og er mere fyldige. Kan man ikke få fat i gamle flasker, så producerer Chartreuse også en særlig ekstra lagret udgave, VEP, som har ligget 15-20 år på fad. Både gul og grøn VEP er ganske fremragende, og opnår nogen af samme de karakteristika, som gamle flasker får.

 

Næstmest i verden

Hos Lecoq fandt vi i 2015 ud af, at vi var dem, som solgte næstmest Chartreuse i verden. Vi vidste godt, at vi solgte meget Chartreuse, men det var alligevel overraskende. Vi var kun slået af Delirium Café i Belgien, men de snyder til gengæld, for de har i alt syv barer, som tilsammen sælger mere Chartreuse end Lecoq.

 

Det måtte vi gøre noget ved, så i starten af 2016 indførte vi den såkaldte 10’er-flaske i baren. Der åbnes en ny flaske hver dag, og Chartreuse fra denne ene flaske koster 10 kroner. Når den er tom, sættes prisen op, indtil det bliver en ny dag, og en ny flaske kommer op.

 

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

10’er-flasken har været med til at betyde, at vi nu næsten har fordoblet salget af Chartreuse i 2016 i forhold til 2015. Her blev der solgt 970 flasker, mens salget i 2016 steg til 1897 flasker.

 

Få historien om Chartreuse - den grønne munkelikør

Det er endnu uvist, om det er nok til at blive den mest Chartreusesælgende bar i verden, da belgierne endnu ikke har opgjort, hvad de solgte af flasker sidste år. 

 

Se mere om Lecoq her:

 

Del artikel

Andre læser også