Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvad er Klokken? Beermakers Dinner med dansk mad og specialøl

Af anders@sommersangdigital.dk

Hver dag – præcis 11.30 – bliver dørene åbnet op til dansk mad og drikke hos Klokken. Restauranten er velbesøgt alle ugens dage og ligger lige nu nummer 1 på TripAdvisor over restauranter i Aarhus. Og det er måske ikke helt uden grund, for her kan man både nyde en solid frokost, en hyggelig aftensmad eller melde sig til nogle af restaurantens mange arrangementer.

 

Og netop afholdelse af arrangementer har fået ekstra fokus på Klokken her i det nye år. Jakob Rudbeck, konceptchef hos Klokken, fortæller, “Vores lokaler egner sig godt til nærmest alle formål, men særligt til private arrangementer såsom fødselsdage, polterabender og diverse øl- og snapsesmagninger. Man kan bl.a. sidde privat og uforstyrret i vores selskabslokale, så derfor har vi nu valgt at satse lidt ekstra på at arrangere forskellige events”.

 

Beermakers Dinner

Første event løber af stablen lørdag den 16. marts, hvor Klokken inviterer indenfor til Beermakers Dinner. Eller i virkeligheden er det en frokost, for arrangementet starter klokken 12.00, og her vil der blive serveret en overdådig frokost sammen med 5 forskellige specialøl. Den 5-retters menu med den dertilhørende ølmenu præsenteres af en kompetent øl-sommelier, der vil gøre de deltagende lidt klogere på, hvordan man bedst sammensætter mad og øl.

 

Beermakers Dinner Menu
5 serveringer + 5 specialøl

 

Snacks
– Hjemmelavede flæskesvær m. sour cream & onion

3 slags smørrebrød, serveret én ad gangen
– Rørt laksetatar m. rygeostcreme & kaviar på lyst brød
– Kamsteg m. hjemmelavet rødkål, sylt & appelsin
– Mørbrad à la creme på ristet lyst brød

Dessert
– Klokkens ostekage

 

Hele arrangementet koster 285 kroner – og der er kun 20 billetter til salg, så man skal være hurtigt ude, da det er først-til-mølle.

 

Du kan købe dine billetter her: 

 

Her vil du også løbende kunne følge med i fremtidige events på Klokken

Hvad er Klokken? Beermakers Dinner med dansk mad og specialøl

Del artikel

Andre læser også