Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hvad laver skuespillerne fra Krummerne 1-3 i dag?

Billede1

Krummerne er en ikonisk dansk filmsucces fra 1990’erne, der skildrer den humoristiske, hjertevarme og til tider kaotiske hverdag i en helt almindelig dansk familie. Her møder vi den eventyrlystne dreng Krumme og resten af familien Krumborg. Det er nu 30 år siden, at den sidste film i den første filmrække udkom – men hvad laver skuespillerne egentlig i dag? Det kan du få indblik i her på siden.

Mads Krumborg: Laus Høybye/Benjamin Rothenborg Vibe

Mads Krumborg er filmens hovedperson, det midterste barn, der kæmper med skolen, pigerne og ikke mindst med at finde sin plads i familien. Han bliver i de to første film fra 1991 og 1992 spillet af Laus Høybye, som nok er den, mange forbinder med “Krumme”-rollen.

Laus Høybye er i dag stadig skuespiller, men viser sig sjældent på det store lærred i film og tv-serier. Til gengæld er han en del af det faste ensemble på Det Kongelige Teater og medvirker derfor i diverse teaterstykker og musicals. Derudover er han en del af satire-gruppen Platt-Form sammen med Jakob Faurby og Mille Lehfeldt. Platt-Form kan opleves, når de tager på Danmarksturné med deres satire shows, eller når de bliver inviteret til at optræde til gallashows på tv.

Laus blev i 1994 udskiftet med Benjamin Rothenborg Vibe. Årsagen var simpel – han blev simpelthen for gammel til at spille Krumme. Karakteren Mads Krumborg skal nemlig forestille at være 11 år, ligesom den ikoniske børnesang “Det er svært at være 11 år” udtrykker, og derfor måtte skuespilleren naturligvis ikke se “for gammel ud”. Faktisk var Laus Høybye 13 år, da han indspillede den sidste film i 1992, og derfor måtte de finde en ny i 1994. Benjamin Rothenborg Vibe, der kun nåede at spille Krumme en enkelt gang, er i dag uddannet journalist og arbejder for Dansk El-forbund

Krummemor: Karen-Lise Mynster

Krummemor, som vi husker som en vældig tålmodig hustru, der skal findes sig i alle Jens Krumborgs skøre ideer, og omsorgsfuld mor, har været en aktiv skuespiller siden 1980’erne. I dag medvirker hun stadig i diverse film og tv-serier, selvom hendes primære beskæftigelse dog er teaterarbejde samt at holde foredrag om sit arbejde.

Krummefar: Dick Kaysø

Dick Kaysø havde i de første tre film, samt den der udkom i 2006, rollen som den altid optimistiske og idérige far, og det er uden tvivl en af de roller, han huskes bedst for. I mange år har hans skuespillerkarriere dog været sat på pause for i stedet at følge en gammel drøm om at blive buschauffør. I dag sidder han bag rattet på diverse busruter i Nordsjælland, og det er et tilvalg, han er godt tilfreds med.

“Jeg kører bus for at møde mennesker”, har han udtalt til UCPlus (der, hvor man tager buschaufføruddannelsen) i et Instagram-opslag. Men selvom han siden 2018 har brugt det meste af sin tid på at møde mennesker på vejene, så prioriterede han alligevel en rolle i filmen Børnene fra Sølvgade i 2024.

Stine: Line Kruse

Line Kruse, der spiller Krummes “irriterende” storesøster, var i 1990’erne og starten af 00’erne med i mange filmhits. Hun var en darling i den danske filmindustri. I dag er hun stadig skuespiller og har med mellemrum fokuseret udelukkende på tv-serier, såsom Bedrag og Ulven kommer. Hun har derudover forsøgt at få en skuespillerkarriere op at stå i USA, men måtte forgæves flytte tilbage til Danmark. Sammen med filminstruktøren Anders Thomas Jensen har hun fire børn, hvilket også har krævet periodevise pauser i karrieren.

Grunk: Lukas Forchhammer

Har du set og elsket de gamle Krummerne-film, så er det ikke nemt at glemme Lukas Forchhammer i rollen som Grunk, eller skulle vi hellere sige “Grunki Grunki Grunki”? Lukas har, ligesom Dick Kaysø, også jagtet en karriere væk fra skuespillet – dog ikke væk fra rampelyset. For som forsanger i gruppen Lukas Graham er han blevet en verdenskendt sanger og musiker, der har stor succes i både Europa, USA og resten af verden. Skuespillerkarrieren blev altså kun til Krummerne 1,2,3 og Krummernes Jul, og så har han lagt stemme til flere tegnefilm.

Oplev Krummerne 1-3 på Nordisk Film+

Er du i humør til at se eller gense de episke familiefilm med familien Krumborg? Så kan du se Krummerne 1-3 på Nordisk Film+. I kategorien finder du faktisk yderligere to Krummerne-film fra henholdsvis 2014 og 2021. Med et abonnement har du adgang til både dem og mange flere familiefilm, og vi sørger løbende for at tilføje nye filmtitler, så du og familien altid har ny underholdning til rådighed.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.