Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvem vil du høre?: Hjælp Smukfest med at sammensætte næste års line-up

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Klaus Dreyer / Smukfest
Foto: Klaus Dreyer / Smukfest

I starten af august bød navne som Tobias Rahim, Jason Derulo, Nik & Jay og Christina Aguilera op til dans under trækronerne i Bøgeskoven.

Men selvom det kun er en måneds tid siden, har Smukfest allerede startet nedtællingen til næste års festival.

Spørgsmålet er, hvem der skal pryde musikplakaten anno 2024? Har du et godt bud, så er det nu, du skal melde ind.

Smukfest opfordrer i øjeblikket alle til at byde ind med ønsker – store som små.

“Vores skønne bookingafdeling har vendt et kalenderblad og har nu øjnene stift rettet mod at sammensætte næste års musikprogram.

Har du et brændende musikønske, har du derfor nu muligheden for at sende det i vores retning. Ønskebrønden er pivåben,” skriver festivalen i et Facebookopslag.

Det foregår sådan, at du kan ønske op til tre danske og tre internationale navne, du gerne ser på plakaten for Smukfest 2024.

Festivalen forsikrer, at de løbende fisker ønsker op og sender dem videre til bookingafdelingen.

Sender du dine musikønsker afsted, er du samtidig med i lodtrækning om to partoutarmbånd til Smukfest.

Du finder festivalens ønskebrønd lige her

Del artikel

Andre læser også