Kalder alle quizelskere: ’Hvem vil være millionær?’ søger deltagere
Sidder du altid derhjemme og råber det rigtige svar til fjernsynet? Og kunne du godt lige bruge en million på kontoen?
Så er det nu, du skal slå til.
‘Hvem vil være millionær’ søger nemlig lige nu deltagere til en ny sæson af det populære quizshow på TV 2 CHARLIE.
Er du den næste deltager?
Programmet søger efter udadvendte og quizglade personer i alle aldre. Hvis du bliver udvalgt til at deltage i programmet og er så heldig at ende i den varme stol, så sidder du der selv og skal quizze alene.
Der afholdes casting i ugerne 33-35. Castingen vil foregå via FaceTime/Skype/Zoom og tager ca. 15 minutter.
Programmerne bliver optaget i København i uge 40, 41 og 42.
Så hvis du elsker at quizze, at være på og ikke mindst at vinde penge, så har du altså nu chancen for at melde dig som deltager i det populære quizprogram.
Læs mere om hvordan du tilmelder dig her.