Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvornår man kan kalde nogen for ”neger”? Snak udviklede sig til vold

Af anders@sommersangdigital.dk
Arkivfoto.
Arkivfoto.

En 18-årig mand havde været i byen sammen med en kammerat natten til søndag, da de ved 5-tiden faldt i snak med to mørklødede mænd og en kvinde på en bænk ud for Bar Smil på Skt. Clemens Stræde i Aarhus. Samtalen gik blandt andet på, hvornår man kan kalde nogen for ”neger”, og det forløb, ifølge den 18-årige, helt stille og roligt. 

 

Pludselig svingede den ene mand rundt med en spiritusflaske, der ramte den 18-årige på munden, og kort efter rejste manden sig op og slog den 18-årige i ansigtet. Den anden mand og kvinden forsøgte at holde gerningsmanden væk fra den 18-årige, der bad dem oplyse navnet på gerningsmanden, hvilket de dog ikke ville. 

 

Den 18-årige har forklaret, at han efterfølgende gik hen til gerningsmanden for at oplyse ham om, at han havde ødelagt hans tænder og for at sige undskyld, hvis han var blevet vred over, at han havde kaldt ham for ”neger”. Det fik dog manden til at slå den 18-årige i ansigtet yderligere 3-4 gange, hvorefter de alle gik fra stedet.

 

De tre personer beskrives som:

 

A – ham der slog:

  • Mand
  • 25-30 år
  • Afrikansk af udseende
  • Normal kropsbygning
  • Havde tykke, tilbagestrøgne dread-locks til midt på ryggen
  • Fladt ansigt, bred næse med næsering i midten og to ringe i det ene næsebor
  • Begge øjenbryn havde symmetriske markeringer i siden
  • Iført grøn lang jakke, jeans med huller og hættetrøje

B:

  • Mand
  • 25-30 år
  • Afrikansk af udseende
  • 190 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Smalt ansigt
  • Helt kort hår
  • Iført stramme bukser

C:

  • Kvinde
  • 30-35 år
  • Dansk af udseende
  • 165 cm høj
  • Normal af bygning
  • Iført lang, sandfarvet trenchcoat

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien