Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farvel til dyr mad: Nu åbner hypet restaurant i Aarhus

Af Redaktionen

Restaurant Bouillon har været talk of town i København i månedsvis, og siden åbningen i september har over 92.000 gæster sat sig til bords i den franske restaurant på Frederiksberg.

Nu kan aarhusianerne gøre det samme.

For i morgen – fredag den 5. april – åbner Bouillon på Europaplads 2, som tidligere har huset Café A og Dalle Valle, og allerede nu har 12.500 personer booket bord til de første 3 måneder. 

Restauranten understreger dog, at der stadig er masser af ledige borde at få til de såkaldte walk-in-gæster – altså dem, der lige kigger forbi uden reservation.

Navnlig hvis det er uden for “rush hour” omkring kl. 12 og 18. 

Få en forret for 19 kroner

Køkkenet er klassisk fransk, og prislejet for forretter er 19-47 kr., for hovedretter 79-124 kr. og for desserter 28-39 kr.

En lille karaffel af husets rød- og hvidvin koster 49-54 kr.

menuen finder man blandt andet rørt tatar, løgsuppe, andeconfit, steak frites, franske oste og klassiske desserter som chokolademousse og creme brulé.

Det har Restaurant Bouillon tidligere oplyst i en pressemeddelelse.

“Jeg har altid godt kunnet lide Aarhus, men har aldrig rigtigt haft det rigtige at dukke op med herovre. Men tiden er kommet med Bouillon.

Det er et spisested, jeg tror vil passe godt til de mange studerende og den småfrankofile stemning i byen.

Og så er jeg selv jyde og kan derfor sige med sikkerhed, at vi kan godt lide en god pris og fornemmelsen af at få noget for pengene,” fortæller Torben Klitbo, som står bag Bouillon, i pressemeddelelsen.

Han lover samtidig, at de lave priser fra Bouillon i København følger med til Aarhus.

”Princippet for Bouillon er ’stor oplevelse, lille regning’. Vores gæster får den fulde restaurantoplevelse med tre retter, vin i ballonglasset, dug på bordet og tjener i uniform – uden at blive flået,” siger Torben Klitbo.

Kæmpe succes i København

Da Cofoco-stifter og gastronomisk iværksætter Torben Klitbo i september sidste år åbnede Restaurant Bouillon på Frederiksberg i København, var det med ordene:

”Når regningen kommer, må det gerne være sådan, at gæsterne tror, vi har glemt noget.”

Klitbo syntes, det var blevet for dyrt at gå ud at spise i København, og den nye restaurant blev skabt efter parisisk forbillede:

I Paris er en bouillon et sted, hvor man får god mad til billige priser i et smukt lokale.

Farvel til dyr mad: Nu åbner hypet restaurant i Aarhus
Du finder restauranten på Europaplads 2.

Københavnerne tog med det samme restauranten til sig – allerede fra første åbningsdag var der fulde huse, og der har stort set ikke været en ledig plads siden.

Faktisk har der i gennemsnit været 700 gæster hver dag, og der er booket borde langt hen på foråret og sommeren.

En restaurant til tiden

En bouillon er en særlig type restauration, der opstod omkring slutningen af 1800-tallet som en protest mod, at dejlige spiseoplevelser kun var forbeholdt de rigeste.

De seneste par år er fænomenet igen virkelig genvundet fodfæste på den parisiske madscene, og nu får Aarhus altså også sit første spisested af slagsen.

Hvad: Restaurant Bouillon åbner
Hvor: Europaplads 2 i Aarhus C
Hvornår: Fredag d. 5. april 2024

Torben Klitbo udtaler afsluttende:

”Vi danskere elsker at spise ude, men det er en fornøjelse, der er udfordret i øjeblikket. Men på Bouillon kan de langt de fleste være med på trods af rentestigninger og inflation. Bouillon er en restaurant til tiden.”

Farvel til dyr mad: Nu åbner hypet restaurant i Aarhus

Bouillon åbner fredag den 5. april. Der er service kl. 11.30 til 22.00 alle ugens dage.

Du kan booke bord lige her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien