Kæmpe præmie på spil: I aften kan du vinde en halv milliard
En halv MILLIARD!
Eller rettere 539 millioner kroner. Det er, hvad der står på spil i aftenens Eurojackpot.
Så drømmer du om en tur sydpå og har du endnu ikke bestilt sommerferierejsen, kunne det måske være et blidt økonomisk skub til at tage den beslutning.
For netop rejser er en af de goder, som danskerne oftest vælger at forkæle sig selv med, når de har vundet mange penge.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
”Det er jo et helt utroligt beløb, der er på højkant i aftenens pulje i Eurojackpot.
Her hos Danske Spil har vi to gange oplevet glæden ved at udbetale over en halv milliard kroner til en dansker, og vi krydser alle fingre for, at vi snart igen får lov til at udbetale en af de her kæmpestore gevinster,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot.
Læs også: Stem på din favorit: Nu skal Danmarks bedste strand kåres Håbefulde danskere kan være med i lodtrækningen om den enorme præmie indtil fredag aften kl. 19.00.