I en hel måned: Færre togafgange fra Aarhus Banegård
Der er – endnu engang -dårligt nyt for pendlere, der skal med toget nordpå fra Aarhus Banegård.
For efter en længere periode, hvor togtrafikken været lukket på strækningen mellem Aarhus H og Hobro grundet sporarbejde, er der nu igen problemer.
Denne gang er det en signalfejl, der er skyld i problemet. Det skriver DSB på deres hjemmeside.
Det betyder, at der til og med lørdag den 28. september ikke kører Lyntog mellem Hobro og Aarhus H.
InterCity togene kører stadig som normalt – det vil sige én gang i timen. Når man kommer til Hobro skal man fortsat med togbus, hvis man skal videre mod Aalborg.
Hold øje med rejsetiderne på Rejseplanen.dk.