Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækre croissanter, perfekte brød og sprøde pizzaer: Kom i lære hos DavidBreadHead

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: DavidBreadHead
Foto: DavidBreadHead

Har du lagt blod, sved og tårer i et surdejsprojekt uden for alvor at lykkes?

Så har du nu alletiders mulighed for at rette op og vise dine nærmeste, at dine bageevner ER så uforlignelige, som du har forsøgt at bilde dem ind.

Tilmeldingen til forårets surdejskurser hos et af byens mest hypede bagerier DavidBreadHead er nemlig åben.

I både marts og april er det muligt at deltage i kurset, hvor du blandt andet lærer at mestre det perfekte surdejsbrød og rulle en sprød croissant.

Det kan du forvente

Tilmelder du dig, kan du se frem til at blive indført i både teori og praksis bag kunsten at fremstille lækkert bagværk.

DavidBreadHead tager dig således gennem teorien bag surdejsbagning og kommer forbi alt fra korntyper til vandforhold, hvorfor man folder dejen og meget mere. Du vil også lære om, hvordan man laver croissanter.

I løbet af aftenen kommer deltagerne til selv at prøve kræfter med surdej, og man får sin egen brøddej med hjem, så den er klar til at blive bagt til morgen- eller eftermiddagsbordet i privaten.

Lækre croissanter, perfekte brød og sprøde pizzaer: Kom i lære hos DavidBreadHead
Foto: DavidBreadHead

Afslutningsvis byder kurset på surdejspizzaer, hvor du har mulighed for at freestyle og lave din yndlingspizza i bageriets stenovn, som du efterfølgende kan nyde med et glas vin eller en øl.

Gå hjem med hænderne fulde

Med hjem får du – udover brøddejen – en hævekurv, opskrift på surdejsbrød, rå croissanter og andet bagværk samt en masse læring og motivation til at (gen)starte dit bageeventyr hjemme i køkkenet.

Prisen for hele molevitten er 1.100 kroner per person.

Der er tale om et intimt kursus med plads til 8 personer, så vil du afsted, skal du nok ikke vente alt for længe med at booke en plads.

Du kan læse mere om DavidBreadHeads surdejskurus og om tilmelding her på hjemmesiden.

Hvad: Surdejskursus
Hvor: DavidBreadHead Bakery på Ny Munkegade 4B
Hvornår: Tirsdag 22. marts og mandag 11. april kl. 17.00