Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Husk det nu: I morgen hyler sirenerne i Aarhus

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Beredskabsstyrelsen
Foto: Beredskabsstyrelsen

Den første onsdag i maj er traditionen tro dagen, hvor sirenerne testes over hele landet.

I år er det onsdag den 4. maj fra kl. 12.00 til 12.15.

Pga. krigen i Ukraine og de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til landet, er det i år ekstra relevant at gøre opmærksom på, at den årlige test finder sted.

Derfor har Beredskabsstyrelsen lavet materiale på både dansk, engelsk og ukrainsk for at fortælle, hvorfor luftalarmerne lyder over hele landet.

Husk det nu: I morgen hyler sirenerne i Aarhus

Varslingssirenerne i Danmark afprøves hver nat uden lyd, men én gang om året, den første onsdag i maj, får de altså lov til at hyle rigtigt til den årlige sirenetest.

Hvad skal du gøre, når det er alvor?

Myndighederne bruger varslingssirenerne til at advare om større ulykker eller katastrofer lokalt, regionalt eller nationalt. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne jævnligt for både at identificere fejl og minde folk om, hvad de skal gøre ved en reel varsling

Sirenerne bruges ved større ulykker og katastrofer. I de senere år er de blevet brugt ved bl.a. udslip af kemikalier og naturgas. Når sirenen går i gang skal du:

  • Gå ind og søge information hos DR eller TV2

Sirenernes betydning:

  • Signal 1 – varsling – GÅ INDEN DØRE! Varslingssignalet er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Signalet varer i 45 sekunder
  • Signal 2 – afvarsling – FAREN ER FORBI! Én lang tone, der varer 45 sekunder
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du også bl.a. finde ”Fakta om sirenevarsling” på dansk, ukrainsk, engelsk, arabisk, russisk, tyrkisk, urdu og somalisk.

Del artikel

Andre læser også