Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I nærkamp med to burgere – Hereforden vandt!

Af Line Ingwar Karlsen

Alle kender dem, burgerne. De fleste har et forhold til dem. Diskussionen om, hvad der gør en burger god, er uendelig. Enighed nås der aldrig. Men når det lykkes at lave en burger, som smager godt, så er vi altid oppe at ringe.

 

Risskov har meget at byde på. Uden tvivl. Men der er ikke mange restauranter og gode spisesteder på de kanter. Der er vel tre – fire stykker, som kan lave mad, der er anstændigt og smager godt. En af dem er Restaurant Fedet, som ligger på Nordre Strandvej.

 

“Rigtig” mad – men som takeaway

Når man en sjælden gang møder en anstændig omgang takeaway, så som Risskov-burgeren og Fedets burger, så fortjener det opmærksomhed. Fedet er en restaurant, men de laver også en del mad ud af huset. Det er hjemmelavet mad, hvilket meget tydeligt kan ses på den kø, som ofte er ved disken på Restaurant Fedet. Her kan du få Rib Eye steak, tapas, stjerneskud, pasta, Cæsarsalat plus to forskellige tre-retters menuer. Du skal selv hente din mad, men det gør også, den er frisklavet og varm, når du henter den. Dagens hurtige mad var et par burgere. Rygtet om, at Fedet har nogle forrygende gode burgere, er gået et stykke tid. Vi satte os for at teste det.

Takeaway fra Fedet_

Byens bedste steakburger – Fedets Burger

Det er jo blevet moderne at kåre byens bedste et eller andet ligegyldigt. Faktisk afholdes der store events i denne disciplin. Ofte vinder dem, som har flest venner eller er bedst til markedsføring. Sådan er det, åbenbart, blevet. Men Fedets steakburger vinder alt – og helt uden stemmer. For den smagte helt forrygende godt. Ingen tvivl i min bog. Den var ren verdensklasse. Opvisning og balance på den store klinge.

Steakburger fra Fedet_

Kødet tog kegler. Det var mørt som smør. Af en eller anden grund blev alt andet omkring den her burger sekundært. Den smagte godt. God kvalitet, men Hereford-steaken fra Uruguay var centrum. Fedets Burger kostede 128 kroner. Ubetinget value for money.

Herfordburger fra Restaurant Fedet

Sådan skal en hakkebøf steges

Risskov Burgeren bestod af en stor hakkebøf, en halvfed emmentaler ost, sprød bacon, og som tilbehør var der tyktskårne fritter og tatar sauce. Prisen var 98 kroner. Bøffen var saftig og rosa. Og ja, vi havde sagt, den skulle være rosa, og det var den også. Om man skal sige, en hakkebøf skal være gennemstegt eller rosa, ved jeg ikke. Men min erfaring er, at jeg altid siger, den skal være rosa. Hvordan Fedet havde lavet den, hvis jeg ikke havde sagt noget, ved jeg ikke. Men rosa og saftig var den. Frisk salat, løg og tomater var mellem bollen og bøffen. Tomaten smagte af tomat, men vi er på kanten af sæsonen. Den bestod, og havde sin berettigelse. Prisen var god. Der var value for money.

En saftig Risskovburger fra Restaurant Fedet

Når bollerne smager af brød, så..

Bliver man positivt overrasket og tilmed glad. Underligt det er kommet så vidt. Bollerne var hjemmebagte hos en lokal bager. De var sjældent gode. Sprøde, en smule grove i det, men ikke mindst med en perfekt tyngde. Sådan. Jeg blev nærmest helt høj. Både en perfekt bøf og en perfekt bolle. Det er sgu sjældent, de to ønsker bliver opfyldt på samme tid. Respekt!

 

Til begge burgere var der grove fritter. De smagte ganske udmærket. Sprøde og ingen frituresmag. De var mere mainstream. Som dip var Fedets hjemmelavede tartarsauce. Den tog til gengæld kegler. Helt forrygende god til fritter, og tak for noget andet end de traditionelle Bähnckeprodukter.

 

Vurdering

Når vi taler takeaway og burgere, så er vi helt oppe i den absolut bedste ende af skalaen. Det er ikke holdholdte burgere, men mere caféburgere. Steakburgeren er nok den bedste, jeg har smagt meget længe, og den bedste i Aarhus. Ingen over, og da slet ikke som takeaway. En helt forrygende god omgang og en anbefaling af de store er på sin plads.

 

Det er langt fra sidste gang, vi henter takeaway fra Fedet. Tværtimod tegner der sig et billede af, at vi er på vej til at blive stamkunder. Dem er der mange af, så mon ikke vi kan finde noget at snakke om med de andre i køen derude på Fedet i Risskov. En sidste afsluttende oplysning er, at der er masser af parkeringspladser ude foran Fedet. Aarhus C er jo et rent trafikhelvede, hvor alt står stille. Det er blot endnu en grund til at hente sin takeaway i Risskov. Fedets har deres egen webshop, hvor du kan kan bestille takeaway. Her er en del at vælge mellem. Hvis du vil, så tag et kig her

 

Restaurant Fedet

Nordre Strandvej 35
8240 Risskov
Email: kontakt@fedet.dk
Telefon: +45 52588240
Link til hjemmeside

 

Del artikel

Andre læser også