Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trist melding: Idyllisk restaurant lukker

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Restaurant Mejeriet
Foto: Restaurant Mejeriet

I de smukkeste omgivelser ved ridesportscentret Vilhelmsborg ligger Restaurant Mejeriet.

Her kan man udvalgte aftener på torsdage, fredage og lørdage få en spiseoplevelse i de klassiske gamle smukke bygninger ved skoven og den herskabelige store park – eller kigge indenfor til en brunch om søndagen.

Men kun indtil slutningen af september.

For her lukker det idylliske spisested, der ligger på Bedervej 101 syd for Aarhus.

Det fortæller restauratør Jørgen Danielsen til Århus Stiftstidende.

“Det er vi rigtig ærgerlige over. Vi elsker ikoniske steder, og det her var et meget ikonisk sted, hvor vi har haft stor glæde af at være,” siger han til avisen.

Ifølge Jørgen Danielsen er årsagen til lukningen, at stedets ejere har valgt at leje selskabslokalerne ud til Frie Fagskoler, der fremover kommer til at bruge dem til friskole og rideakademi.

Helt særlige selskabslokaler

Mejeriet er nemlig meget mere end bare end restaurant.

Trist melding: Idyllisk restaurant lukker
Foto: Restaurant Mejeriet

Stedet har de seneste år været brugt til alt fra møder til bryllupper, konfirmationer, barnedåb og andre festlige anledninger.

Vi har da også tidligere nævnt Mejeriet i vores guide til unikke selskabslokaler i Aarhus og omegn.

Heldigvis er det jo ikke helt slut endnu.

Vi kan stadig nå at besøge den idylliske restaurant og nyde dens naturskønne omgivelser hele sommeren.

Del artikel

Andre læser også