Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Igen, igen: Letbanen står helt stille

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Letbane
Foto: Aarhus Letbane

Ny dag, nye aflysninger af Letbane-afgange.

L2 kører i øjeblikket ikke mellem Aarhus H – Universitetshospitalet – Lisbjergskolen og Lystrup. 

Manglende kørestrøm er årsagen til, at Letbanen holder stiller på strækningen.

“Problemet forventes desværre først løst ved 14-tiden,” skriver Midttrafik på sin hjemmeside.

I stedet kan du mellem Lystrup og Aarhus H benytte bybus linje 16 og 18 eller søge alternative rejsemuligheder på rejseplanen.dk  

L2 kører normalt mellem Odder og Aarhus H, pånær de Letbanetog, der starter og slutter i Mårslet, som også er aflyst.

“Vi beklager meget de gener, det medfører for dig,” lyder det fra Midttrafik.

Mange aflysninger for tiden

Så sent som mandag blev alle Letbanens afgange mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital også aflyst.

Her var årsagen et uheld med en lastbil, der var kørt ind i en køreledning.

Letbane-trafikken i uge 46:
Letbanen er fortsat ramt af mangel på Letbanetog. I hele uge 46 får det store konsekvenser for trafikken.

L1:
Følgende ændringer gælder hele dagen fra 14. til 20. november:
Der kører ingen afgange mellem Aarhus H og Lystrup (begge retninger).
Der kører kun én afgang i timen mellem Lystrup og Grenaa (begge retninger).
Se midlertidig køreplan her (OBS! Køreplanen kan blive opdateret)

L2:
Mandag til fredag er der aflysninger mellem Aarhus H og Universitetshospitalet (begge retninger), og ekstraafgangen fra Odder kl. 7.15 er også aflyst.
Lørdag og søndag kører L2 normalt, men med risiko for enkelte aflysninger.

Aflysninger – både på L1 og L2 – kan ses på infoskærme, Midttrafik live og på Rejseplanen.
Rejsegarantien dækker ikke.

Alternative rejsemuligheder:
Mellem Aarhus, Hornslet, Løgten og Skødstrup anbefales rute 100. På resten af strækningen mellem Lystrup og Aarhus kan du bruge Midttrafiks øvrige busser. Søg din rejse på rejseplanen.dk

Kilde: Midttrafik

I forvejen kører L1 efter nødkøreplan, og der generelt er mange aflysninger for tiden.

Det skyldes, at flere letbanetog er taget ud af drift, da de skulle til eftersyn.

Del artikel

Andre læser også