Smag den gratis: IKEA lancerer sin kødbolle-slikkepind

Mange troede måske, at kødbolle-slikkepinden bare var en aprilsnar.
Men den er god nok.
IKEA og Chupa Chups er gået sammen om at skabe en helt ny smag – nemlig en slikkepind inspireret af IKEAs ikoniske kødboller.
I dag – torsdag 11. juni – inviterer IKEA kunderne indenfor i alle varehuse i Danmark, hvor man som en af de første kan prøve den helt særlige slikkepind inspireret af de ikoniske kødboller.
Slikkepindene deles gratis ud på dagen, så længe lager haves – og der er et begrænset antal i hvert varehus, så det er først til mølle.
Læs også: Koldskål og yuzu: Aarhus-bageri lancerer jordbærtærte med Michelin-restaurant Kunne ikke lade være
Chupa Chups har haft travlt i køkkenet med at udvikle den nye smag, inspireret af den ikoniske svenske kødbolle og dens klassiske ledsager, tyttebær.
”Den 1. april inviterede vi folk til at forestille sig en kødbolle-slikkepind.
Og vi kunne simpelthen ikke lade være med at tage idéen et skridt videre – især efter den entusiastiske modtagelse,” siger Javier Quiñones, Commercial Manager hos IKEA.
”Sammen med Chupa Chups bringer vi nu en fortolkning af idéen til live.
Det er en sjov måde at fejre vores kærlighed til IKEAs svenske kødboller på – og vise, at selv en simpel joke kan blive til noget virkeligt.”
I alt vil én million slikkepinde blive produceret og distribueret til IKEA-varehuse verden over.
Læs også: Umut står bag: Fastfoodkæde klar med BMO-burger En lille skuffelse?
Der er dog en lille skuffelse for dem, der havde håbet på at kunne hamstre de søde nyheder, for slikkepindene vil ikke være til salg.
I stedet får kunderne mulighed for at smage dem gratis under deres besøg i IKEA-varehusene i juni.
”Da IKEA inviterede os til at udforske en slikkepind inspireret af deres ikoniske svenske kødbolle, blev vi straks nysgerrige.
Hos Chupa Chups er vi altid på udkig efter nye måder at overraske og glæde mennesker på – det er en del af vores Forever Fun-ånd.
Denne slikkepind i begrænset oplag er vores hyldest til en smag, som mennesker over hele verden forbinder med IKEA, genfortolket på en måde, som kun Chupa Chups kan,” siger Martin Hofling, Global Marketing Manager hos Chupa Chups.