Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Indsamling til Ukraine: Aarhus-butik tager imod tøjdonationer og soveposer

Af Freja Dumont

Som et respons på Ruslands angreb på Ukraine er en byge af sanktioner begyndt at regne ned på landet, ledt an af især europæiske lande og USA.

På virksomhedsscenen er der også aktivitet, da en række store supermarkedskæder har valgt at fjerne russiske varer fra hylderne.

Midt i alt dette står du måske som privatperson og tænker, “hvordan kan jeg hjælpe til?” Er det tilfældet, får du nu en helt konkret mulighed for at gøre en forskel.

Butikskæden Friluftsland, der er kendt for at sælge udstyr og beklædning til det aktive liv i naturen, skriver at de i samarbejde med deres søsterselskab, Naturkompaniet, og den frivillige, svenske hjælpeorganisation Filippus har startet en indsamling af beklædning, fodtøj og soveposer til de krigsramte.

Donér til og med 6. marts

Friluftsland i Aarhus ligger på Østergade 30, og her kan du donere dine ting fra i dag den 28. februar, til og med søndag den 6. marts.

På Facebook skriver butikken, at de tager imod “jakker og bukser, undertøj, skalbeklædning, varmt overtøj, handsker, huer, stømper, sko og soveposer. Friluftsland afholder alle transportomkostninger til Ukraine, og bidrager naturligvis også til indsamlingen med beklædning og udstyr.”

De fremhæver også, at du kan støtte økonomisk gennem en af de mange hjælpeorganisationer som f.eks. Dansk Røde Kors.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.