ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ingen Royal Run i Aarhus næste år: Se de nye værtsbyer her

Af Freja Dumont
Royal Run 2022, København. 10 km
Foto: Lars Møller
Royal Run 2022, København. 10 km Foto: Lars Møller

For femte gang er Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen klar til at løbe sammen med danskerne, når Royal Run finder sted 2. pinsedag, den 29. maj 2023.

Men næste år er der altså intet royalt løb i de aarhusianske gader. Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelese.

Til gengæld står hele fire debutanter klar til at byde velkommen til det populære motionsevent: Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens den eneste genganger bliver København/Frederiksberg.

”Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer. Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med.

Med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster med som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

Ingen Royal Run i Aarhus næste år: Se de nye værtsbyer her

En folkefest uden sidestykke

Royal Run arrangeres i et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik. TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er med som strategiske partnere.

”Det er et stort privilegium for os, at vi har muligheden for femte gang i træk at invitere danskerne med til dette helt ekstraordinære motionsevent.

Royal Run ’22 var en stor succes, blandt andet fordi vi fik vist danskerne, at motion i fællesskab kan noget særligt, og så krydret med kronprinsfamiliens dedikerede deltagelse, blev det en folkefest uden sidestykke.

Om Royal Run

  • Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023
  • Royal Run ’23 finder sted i Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
  • Royal Run ’22 blev afholdt 2. pinsedag i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. Her deltog 91.763.
  • Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.
  • Man kan løbe og gå distancerne One mile (1,6 km), 5 km og 10 km.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – som DIF og DGI står bag – og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
  • Tilmelding og information: www.royalrun.dk

Den fest agter vi at holde igen til næste år,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og medlem af Royal Runs styregruppe.

Del artikel

Andre læser også