Inspiration til kreative projekter for børn
Dette indhold er sponsoreret
Når vejret bliver koldt, blæsende og regnfuldt, er det tid til at rykke indenfor og tage fat på de kreative projekter. Børn, som er vant til at drøne rundt udenfor, kan have svært ved nu at skulle være så meget indenfor, men med de rette kreative projekter kan langt de fleste børn finde fordybelsen frem. Samtidigt træner børnene deres finmotorik og fantasi, så der er mange fordele ved at finde kreative sysler frem. Det er nemt at købe sine malebøger, perler og materialer på nettet, for eksempel hos Kids-world. Her får du inspiration til kreative projekter, som dine børn kan lave enten alene eller sammen med dig.
Modellervoks
Modellervoks er nemt at finde frem og nemt for dit barn at sidde med selv. Dit barn bruger i høj grad sin fantasi, når det sidder med den formbare masse. Find forskellige redskaber frem, for eksempel kageudstikkere, bestik og bøtter fra køkkenet, så dit barn kan eksperimentere og lege, at det laver mad.
Perleplader
Perlerne fra Hama findes i forskellige størrelser, så de passer til forskellige aldersgrupper. Perler træner i høj grad dit barns finmotoriske evner og samtidigt kræver det fordybelse og koncentration. Dit barn kan lave gaver til familien eller pynt til værelset.
Malebøger
Malebøger er nemt at gå til, det sviner ikke, og det kan hurtigt pakkes væk igen. Du kan købe malebøger med forskellige motiver og temaer, så dit barn kan øve sig i at farvelægge, male inden for stregerne og bruge sin fantasi. Malebøger findes samtidigt til forskellige niveauer, så selv små børn kan prøve at farvelægge motiver.
Slim
Slim kræver en vis oprydning og afdækning, til gengæld kan de fleste børn bruge timer på at lege med det. Du kan nemt lave slim selv, for eksempel af kartoffelmel eller købe det færdigt. Giver du dit barn forskellige redskaber og plastikdyr at lege med slimet i, så går tiden hurtigt. Put gerne det hele i en stor kasse, for det letter oprydningen betydeligt for dig.
Papkasser
Giv dit barn en papkasse, en saks, lim og forskellige andre materialer og se, hvad der sker. Er dit barn lidt større, kan barnet dekorere papkassen som et hus eller en butik. Er dit barn lidt mindre, kan der også hurtigt gå lang tid med at lime ting fast på papkassen. Det kan rode lidt, til gengæld kan aktiviteten laves nærmest gratis, for du kan bruge det, du allerede har i huset.