Tjek vinen: Interview med Michael Moosbrugger, Schloss Gobelsburg

I fredags var Michael Moosbrugger på besøg på den smukke Varna Palæet. Han inviteret af Bichel Vine, der kunne fortælle at tilstrømningen til aftenens Winemakers Dinner var den største de har haft med 150 spisende gæster. Der var udsolgt, hvilket fortæller en del på en fredag, hvor Aarhus var fyldt med arrangementer.

Inden smagningen fik Aarhus Update lejlighed til et mindre interview, til en vinens mand, der i Aarhus er en større stjerne end vi lige troede.

Du er ikke selv vokset op på en vingård. Hvad var det der tiltrak dig ved vinproduktion?

Jeg voksede op på et lille 5 stjernet hotel, hvor der blev forhandlet fine vine og min far var grundlægger af Østrigs første sommelierforening og iøvrigt var meget fascineret af vin.

Da det så blev besluttet at min bror skulle overtage familieforretningen, måtte jeg lave noget andet og tog til de Østrigske vinområder og besluttede derefter at studere vin.

Hvordan ser du din rolle på Schloss Gobelsburg?

Gobelsburg er at af de ældste vinhuse i Europa , måske verden, hvad betyder det for dig at have ansvar for et så stor arv og historie.  

At overtage ansvaret for sådan et hus som Gobelsburg, grundlagt af Cistercienser munkene, er lidt anderledes end at overtage en familievingård. Gobelsburg er mere end bare en vingård. Det er et kloster,( hvor der stadig bor munke), med mange dimensioner af historie og kulturer. I alle de beslutninger vi tager, medtager vi altid hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Vinhuse er ofte bygget op omkring Winemakeren, men sammenligner man Gobelsburg med en klassisk vingård, er jeg som Winemaker kun en meget lille del af en lang historie. Dette her handler ikke om mig. Tværtimod. Du overtager en arv, som du får ansvaret for at føre videre til næste generation, med 850 års erfaring in mente. Man skal altid prøve at gøre sit bedste.

Du er Bestyrelsesformand for de Østrigske Vinhuse. Hvad er det for en organisation?

Det er en organisation grundlagt i 1992, med det formål at klassificere de bedste Østrigske Vinmarker. Da der ikke er nogen guideline i hvordan man laver en klassifikation, var vi de første femten år, optaget af finde ud af hvordan laver man en strategi, hvilke værktøjer der fandtes om man kunne bruge, og stillede os selv spørgsmålet hvad er der gør en vin bedre and andre. Vi indså at dette ikke kan gøres kort, det er et langtidsprojekt. Vores kollegaer i Bourgogne tog 40 år, fra 1934-1974, om at inddele deres vinmarker, og vi vidste at vi ikke kunne gøre det hurtigere end dem. Vi startede med at opbygge et sytematisk og  matematisk korrekt system der vurderer de enkelte vinmarker på den lange bane. De 20% bedste tænker vi bliver første Cru, og herefter de 20% bedste af dem Grand Cru.

Du er anerkendt for, at have en meget høj grad af faktuel viden omkring vindyrkning. Hvad er din holdning til moderne og gammeldags vine?

Jeg hører tit historier rundt om i verden, hvor man fortæller romantiske historier om at denne her vin er lavet som i gamle dage, uden menneskelig indblanding. Men i gamle dage blandede man sig mere. Læser man på emnet, vil man finde at de to største udviklinger inden for vin kom sammen med, dels den industrielle revolution i 1820erne og traktorens índtog i Savigny les Beaune i 1951. Den industrielle revolution betød at man hurtigere og mindre anstrengende med maskinhjælp kunne dedikerer mere tid til selve produktionen af vin.

Dengang var det kældermestre, hvilke betød at vinene skulle ”opdrages” under vinificeringen. Manglede vinen ilt skulle vinen omstikkes, var syren for markant  skulle den luftes, med andre ord, den blev styret hårdt i den retning man ønskede den.

Naturen laver eddike, ikke vin: Så man skal hele tiden huske at det er den menneskelig intelligens, der gennem årtusinder har raffineret druer til det vi i dag kender som verdens mest ædle landbrugsprodukt. Det er ikke noget naturen har lavet, medmindre man altså kalder mennesket for natur.

Bruger du altid den nyeste viden indenfor vinproduktion, eller af du mere tilhænger af de traditionelle måder at lave vin på?

En af de nyeste teknikker indenfor vin er, at man med et kamera kan filme sig til om en drue er korrekt moden. Kameraet måler sukker, syre med videre, så man altid kan sikre sig de perfekt modenhed.

Men er det så de  ”bedste” druer der laver den bedste vin?

Det er spørgsmålet. Tager man en naturlig klase druer er den del der vender ud mod solen mere moden og med højere sukkerindhold end de druer der er i skygge. Men er det i virkeligheden kombinationen af modne og mindre modne druer plus kombinationen af tilfældigheder, vejret og til tider også sygdomme,  der skaber den bedste vin. Vin er meget kompleks. Man søger hele tiden en større forståelse for de faktorer der skaber en stor vin. Det er også det, som er så fascinerende og gribende. Når man først er inde i vinens univers, kan man for evigt udfordres og fascineres.

Man kan sammenligne det lidt med spørgsmålet; Hvad er skønhed? Det er forsøgt beskrevet siden Platon og Aristoteles. Som med skønhed skal vinen altid ses i en kontekst til det der omgiver den, og det der ligger til grund for vinen. Fandtes der kun en kvinde i verden, var hun verdens smukkeste. Men også verdens grimmeste.  

På billedet ses Palle Enevoldsen , Lars bo Guldhammer Henriksen og Michael Moosbrugger.

Se priserne og mere om de enkelte vine her