Grillmad, sjusser og vin: Kom til baggårdsfest i hjertet af Aarhus

Det plejer at være et tilløbsstykke, når solen rammer baggården, grillen bliver tændt, og DJ’en sætter nålen på pladen.
Festerne i baggården ved MasVino er næsten altid velbesøgte, og har du endnu ikke haft muligheden for at kigge forbi, får du snart en ny chance.
Torsdag 11. juni 2026 gentager den populære vinbodega succesen og rykker ud under åben himmel.
Der er lagt op til en aften med gode vine, fede grooves og lækker grillmad i hyggelige omgivelser midt i Aarhus.
Læs også: Åbningsfest med udsigt: Ny restaurant slår dørene op på Aarhus Ø Rykker ud under åben himmel
Grillen bliver tændt klokken 17.00, hvor menuen blandt andet står på Svin & Vin – grillet svinekød med to salater, brød og et glas vin for 195 kroner pr. person.
Samtidig skruer DJ VØXEL op for stemningen med sprøde toner fra pladespilleren, mens baren holder priserne i den festlige ende med blandt andet vin på glas samt fadøl, sjusser og cocktails.
MasVino gemmer sig i en baggård, der kan tilgås fra Klostergade, hvor den har fået status som lidt af en skjult perle blandt aarhusianere med hang til naturvin, delemad og afslappet stemning.
Læs også: Gratis rosé og specialmenu: Skjult perle fejrer 10 år med manér Stedet beskriver selv oplevelsen som uhøjtidelig og nærværende – og netop den stemning er også kendetegnende for baggårdsfesten.
Her er MasVino-viben sådan set bare rykket ud under åben himmel.
Der er ikke mulighed for at booke plads i baggården på forhånd, for bordene uddeles efter først til mølle-princippet.
Så sørg for at komme i god tid, hvis du vil være sikker på at få en plads under aftensolen.
Læs mere om baggårdsfesten her
Hvad: Baggårdsfest hos MasVino
Hvor: Klosterport 4b, 8000 Aarhus C
Hvornår: Torsdag 11. juni kl. 17.00