Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vender op og ned på byen: Historisk ishus forvandlet til spektakulær installation

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: En hemmelig klub
Foto: En hemmelig klub

Hvis du har været forbi Skovbrynet for nylig, har du måske bemærket, at der er kommet nyt liv i det røde ishus på hjørnet ved Kongevejen.

Det historiske ishus fra 1936 er nemlig for en stund blevet omdannet til en levende kunstinstallation ved navn Spektakulariet.

Bag værket står En hemmelig klub, som oplyser, at der er tale om et såkaldt ‘camera obscura’.

“Kom indenfor i mørket, vend dig til det og få vendt op og ned på din by. Ordet camera obscura betyder nemlig ‘mørkt kammer’ og er et fænomen, hvor lyset fra verden udenfor trænger ind gennem et lille hul i væggen og bliver lyst op på kammerets vægge.

Men ikke helt som du forventer det…” lyder det hemmelighedsfuldt fra En hemmelig klub.

Kig endelig indenfor

Spektakulariet slog dørene op i weekenden, og her i begyndelsen kan det godt se ud som om, det er ufuldstændigt – men det skal man ikke lade sig narre af.

En hemmelig klub oplyser nemlig, at værket er fuldt funktionsdygtigt inde i ishuset, og at det kun er på ydersiden, de sidste detaljer mangler.

Spektakulariet er åbent fra kl. 10.00-16.00 i weekender og kl. 14.00 til 18.00 alle andre dage.

Det er altid gratis at kigge indenfor, og i weekenderne er der workshops, performances samt andre spektakler.

Spektakulariet er støttet af Kirsten og Gunnar Fonden og kan opleves indtil 6. juli 2025.

Hvad: Spektakulariet er åbent
Hvor: Skovbrynet 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: Fra 7. juni til 6. juli 2025

Find det fulde program lige her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag