Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny dessertbar imponerer: Vilde Bubble Waffles med italiensk is

Af Freja Dumont

Som vi tidligere har skrevet, har Aarhus fået sig en ny og yderst instagramvenlig café, som serverer lækkerier for alle med en sød tand.

Navnet er Bubble Bar, og den er netop åbnet i Storcenter Nord.

På det fristende menukort finder du blandt andet juicy bubble tea’s i mange smagsvarianter, frisk kaffe fra det italienske kafferisteri Pascucci, iskolde milkshakes og softice samt hjemmelavet italiensk is fra Okkels.

Og sidst men ikke mindst også de lækre bubble waffles, som vi hos MigogAarhus naturligvis har testet for jer.

Lækre nybagte vafler

Bubble waffles er den perfekte dessert, som kan nydes på mange måder og med et stort udvalg af tilbehør.

Vi prøvede både den almindelige vaffel samt varianten med chokoladesmag. Begge var bløde og fluffy inden i og sprøde uden på, hvilket efter vores mening, er den helt perfekte vaffel.

Cremet is fra Okkels

Når der først er styr på vaflen, kan du begynde at bygge din helt egen drømme bubble waffle.

Vælg fx softice med friske jordbær eller banan eller 1, 2 eller 3 kugler hjemmelavet is fra Okkels.

Der er hele 18 forskellige varianter af Okkels lækre is, hvis råvarer alle er importeres fra isens hovedstad, Italien (pånær letmælken, som kommer fra danske kvæg).

Vi gik med en klassiker, når det gælder smagsvarianter, nemlig jordbær, samt en lidt mere atypisk og meget blå iskugle med det passende navn: Smølfeisen.

Ny dessertbar imponerer: Vilde Bubble Waffles med italiensk is

Udover god smag i isen er konsistensen også virkelig lækker og cremet – og det på trods af, at den er lavet på økologisk letmælk fremfor fløde, hvilket også gør isen lidt mere fedtfattig.

Dertil kan du pynte din is med et stort udvalg af krymmel, kiks, vaffelrør eller luksus chokolade såsom Kinder Bueno eller KitKat, så du kan skabe din helt personlige drømmedessert.

Bubble Bar lover selv, at de har byens bedste bubble waffles – og vi vil ikke sige dem imod, for det var virkelig lækkert for både øjne og smagsløg.

Og hey, så gør det jo ikke noget, at stedet er yderst Insta-venligt, så du kan få det helt perfekte billede til din profil.

Hvad: Bubble waffles fra Bubble Bar
Hvor: Storcenter Nord, Finlandsgade 17

Del artikel


Største historier lige nu




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien