Jagten på liv i rummet: AU-forsker modtager 30 mio. kroner til forskning
Kan livets molekylære byggesten – aminosyrer, DNA-baser, fedtsyrer og sukker – dannes i rummet, allerede før nye stjerner og planeter bliver dannet?
Professor Liv Hornekær fra Aarhus Universitet modtager 4 mio. euro, svarende til knap 30 millioner kroner, fra Det Europæiske Forskningsråd til at styrke forskningen i livets oprindelse i rummet og muligvis komme tættere på ovenstående spørgsmål.
De fire mio. euro til Liv Hornekær er en yderligere styrkelse af det arbejde, hun tog fat på, da hun for fem år siden etablerede Center for Interstellar Katalyse (InterCat) med godt 67 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond.
”Hvis livets molekylære byggesten kan dannes i rummet før stjerner og planeter, betyder det, at de også vil være til stede, når nye stjerner og planeter bliver dannet andre steder i universet.
Her vil de måske kunne bidrage til, at liv, der på det molekylære niveau ikke er så forskelligt fra vores, kan opstå,” siger Liv Hornekær.
Ambitiøse mål med forskningen
Det er faktisk også målet med det nye fælles forskningsprojekt, som forskerne kalder IRASTRO. Forskellen mellem InterCat og IRASTRO er, at den teknologiske udvikling siden 2019 gør det muligt at sætte endnu mere ambitiøse mål for forskningen.
Bevillingen er en del af et Synergy Grant på i alt 12 mio. til tre europæiske universiteter.
Det er tredje gang, Liv Hornekær modtager en forskningsbevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Hun modtog i 2008 et ERC Starting Grant og i 2024 et ERC Consolidator Grant – begge til fri og excellent forskning baseret på hendes egne forskningsidéer.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er det meget få forskere forundt at modtage tre bevillinger fra ERC.
De to andre modtagere er professor Peter Saalfrank fra Universitetet i Potsdam og professor Alec Wodtke fra Max Planck Instituttet for Multidisciplinære Naturvidenskaber i Göttingen.
Nyt værktøj til forskningen
Det er især nylige fremskridt inden for materialevidenskab og elektroteknik, som er gjort af Varun Verma fra National Institute of Standards and Technology (NIST) i Boulder, Colorado, som sætter fut i ambitionerne.
Hans laboratorium er verdensførende inden for udvikling af superledende nanowire enkelt-foton-detektorer (SNSPD), som han i over 10 år har leveret til støtte for arbejdet med infrarød spektroskopi hos professor Alec Wodtke på Max Planck i Göttingen.
NIST-laboratoriet bliver knyttet til Synergy-projektet for at udvikle store systemer af SNSPD’er til avanceret infrarød spektroskopi.
”Med bevillingen til IRASTRO får vi et helt nyt værktøj til vores forskning. Det værktøj findes ikke i dag, men når vi har udviklet det, vil vi kunne se infrarødt lys udsendt fra et enkelt molekyle på en overflade.
Så vil vi kunne se, om bare et enkelt molekyle af en af livets molekylære byggesten er blevet dannet,” forklarer Liv Hornekær.
Professor Peter Saalfrank fra Universitetet i Potsdam vil bidrage med sin ekspertise i teoretisk kvantekemi og dynamik, hvilket er nødvendigt for at fortolke de data, som holdet forventer at få fra de nye SNSPD-baserede spektrometre.