Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Japan møder Italien: Bagedyst-Jon disker op med japanske pizzaer

Af Freja Dumont


Bagedyst-deltager Jon Daniel Edlund teamer snart om med Nybygger-parret Ida Holm og Mads Taiki.

Det sker når de tre venner onsdag den 16. august afholder et japanskinspireret pizzaevent i parrets butik Seramikku på Volden i Latinerkvarteret.

“Vi har stukket hovederne sammen med vores gode ven Jon, som – sagt i al beskedenhed – er Danmarks bedste pizzabager
Jon har taget det bedste fra to verdener og skabt en napolitansk pizza med japansk fyld,” skriver Seramikku på Facebook.

Hvad en napolitansk pizza med japansk fyld helt præcis indebærer må være en overraskelse for dem, som møder op foran Seramikku, hvor pizzaduften spreder sig mellem kl. 16 til 20 – eller så længe lager haves.

Den japanske pizza koster 125 kroner.

Et besøg værd

Mens I venter på, jeres pizza bliver færdig, kan I eventuelt kigge lidt rundt i Seramikku – I får nemlig en lille rabatkode, når I har bestilt jeres pizza. 

På hylderne finder du bl.a. økologisk japansk matcha te og grøn te, designbøger og kogebøger, der alle kredser sig om japansk indretning, livsstil og madlavning.

Går du lidt op i kaffe, vil du sikkert også glæde dig over at finde udstyr fra Hario hos den nye butik.

Parret beskriver selv butikken som “inspirerende” og med “fokus på kvalitet og æstetik”:

“Seramikku – Japandi Concept Store samler det bedste fra Japan og centrerer sig om at gøre japandi-stilen tilgængelig og inspirerende ved at tilbyde unikke håndplukkede varer, som passer ind i den skandinaviske indretnings- og madkultur.”

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien