Gratis matcha og kager fra mikrobageri: Japansk butik fejrer 3 år i Aarhus

I Latinerkvarteret finder du det hyggeligste lille japanske univers.
Her træder du ind i en lille rolig boble med pastelfarvede plakater på væggene, mønstrede keramikkopper, spisepinde, ramenskåle og alt, hvad du har brug for at lave din egen perfekte matcha derhjemme.
Lørdag fylder den særlige butik 3 år:
“Tiden flyver, og vi kan næsten ikke forstå det – butikken fylder tre år! Det skal selvfølgelig fejres, og du er inviteret,” skriver Seramikku-holdet på Facebook.
Madeleine og matcha
Derfor er de teamet op med mikrobageriet KOBA, som har bagt en masse lækre kager med (selvfølgelig) matcha- og hojicha-smag i butikkens ånd.
Dem serverer de sammen med iced matcha og hojicha latte – helt gratis så længe lager haves.
I dagens anledning får du også 10% på både matcha og matchaudstyr – lige med undtagelse af matchasæt og – skåle.
Du finder Seramikku på Volden 11.
Deres fødselsdag finder sted lørdag den 12. april fra kl. 11-16.