Blæst bagover: Jonah Blacksmith klar med ny koncert i Aarhus
De har lige erobret Eskelunden på årets udgave af NorthSide, men Jonah Blacksmith er langt fra færdige med Aarhus.
Brødrene Alstrup indtager Tangkrogen til september med to helt særlige koncerter, som i første omgang blev udsolgt på nul komma fem.
Læs også: I unikke rammer: Jonah Blacksmith annoncerer speciel koncert i Aarhus Nåede du ikke at få billet, får du nu en ny chance.
Jonah Blacksmith har nemlig annonceret en ekstra koncert i Cirkusteltet på Tangkrogen:
“Venner! Vi er fuldstændig blæst bagover af jeres enorme opbakning og begejstring omkring vores koncerter i Cirkusteltet – og vi kan næsten ikke få armene ned over, at alle koncerter er udsolgt!
Derfor har vi en fantastisk nyhed: Vi har valgt at sætte en ekstra koncert op søndag den 13. september 2026.
Så hvis du ikke nåede at få fingrene i en billet til de første koncerter, får du en ekstra chance.
Vi glæder os helt vildt til endnu en magisk aften under teltdugen sammen med jer!” lyder det fra brødrene.
Efter de to første koncerter blev udsolgt, kunne Jonah Blacksmith berette om, at 6000 havde sikret sig plads under teltdugen.
Men nu komme det tal altså at stige med flere tusinde.
Læs også: Vil tiltrække store navne: NorthSide bliver rykket i 2027 Salget starter fredag den 12. juni kl. 10:00, hvor billetterne kan købes via dette link
Hvad: Ny Jonah Blacksmith-koncert
Hvor: Tangkrogen i Aarhus
Hvornår: Søndag 13. september 2026