Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul betyder en tur i Friheden: Det dufter af jul overalt i den gamle park

Af Line Ingwar Karlsen

December måned er lige startet, men julen er allerede i gang i Tivoli Friheden. Igen i år har de sat alt ind for at skabe den store julestemning – og den får man. Et magisk juleland spækket med julelys, julekugler, juletræer, julemandens værksted og juleboder pryder Tivoli Friheden. Selvom vi ikke har sne i Danmark i skrivende stund, så har folkene i Friheden alligevel formået, at lave et gennemført juleunivers.

 

Vælger det sikre i år

Melder sulten sig, er der et godt udvalg af lækkerier. Byen med boderne præsenterer igen i år et væld af julegodter og varme drikke at lune sig på, hvad end det er kakao med flødeskum, gløgg eller æbleskiver, der frister mest. Besøgende kan også se frem til en række madboder, der byder på alt fra hjemmelavede flæskestegs-sandwich, burgere, fish’n’chips af højeste kaliber til churros, æbleskiver og pandekager, ligesom nye juleartikler og gaver også er at finde blandt boderne. 

 

 

Maden er blevet bedre – og udvalget større

Friheden er ikke kendt for maden, men det går den rigtige vej. Udvalget er i år udvidet siden sidste år, og som noget nyt er der gourmet-hotdog, risengrød og risotto at finde. En positiv fornyelse i Friheden og god variation. Dog er der mest nyt i kategorien fastfood, og meget af det er noget, vi har smagt før. Men ikke desto mindre, så rammer de meget godt det publikum, som er der. Hvis man mest er til at sidde ned og spise i længere tid, så kan julebuffeten hos Restaurant Terrassen være en mulighed. 

 

 

En tur i pariserhjulet

Der er garanti for julestemning, når du besøger forlystelsesparken. Forlystelserne er åbne i mørket og giver en helt unik oplevelse til både børn og voksne, der blandt andet kan komme i Pariserhjulet og se julelysene i parken fra toppen. Det er blevet yderst populært at prøve, og det ses tydeligt på køen dertil. Ellers er der generelt godt gang i forlystelserne, som klart tiltrækker det yngre publikum. Mens de ældre blot nyder stemningen i den gamle have. Noget af det fede ved Jul i Friheden er, at der er noget for alle, uanset alder.

 

Oplagt under COVID-19 

Der er flere gode ting ved Friheden, men en af de vigtigst med corona epidemien hængende over hovedet er, at der er masser af plads. Her kan du have en julefest med sikkerhed for øje. 

 

 

Prisen

Hvis man har sæsonkort, har man fri adgang til Jul i Friheden. Ellers er prisen 140 kroner for folk over 90 cm og gratis for folk under 90 cm. Hvis man har sæsonkort, så er der gratis adgang, da entréen er med der. Dog skal turbånd til forlystelserne købes ved siden af. Prisen på maden bestemmer man selv, men man kan blive god mæt, og få slukket tørsten for omkring 150 kroner pr. person – lidt mere, hvis der skal dessert med. 

 

Åbningstider og yderligere info kan ses her:

 

 

Se billederne fra vores tur i Friheden nedenunder: