Jul i Jægergårdsgade: Så er der julemad, god stemning og gode tilbud til hele familien
December, og dermed også julen kommer så småt snigende. Er du også så småt begyndt at tænke på julegaver og er julestemningen begyndt at indfinde sig hos jer? Så kig forbi Jægergårdsgaden lørdag 24. november fra 10-16, hvor hele gaden emmer af jul og godt humør.
Lyskæderne er allerede sat op på en af byens hyggeligste gader; Jægergårdsgade. I løbet af ugen hænges de ikoniske lygtepælsjuletræer op, og gaden er så småt begyndt at gøre klar til deres årlige julearrangement.
Duften af jul
Smag på frisklavede vafler hos Fleabies, æbleskiver hos Café Åland, sirupslagkage hos Bülows kaffebar, julekager hos Prezzemolo, juleknas hos Hirsch eller hvad med en frokostjulemenu med unikke coctails hos Skt. Pauls Apotek. Nyd en kold juleøl hos Mikkeller (måske efter du har deltaget i deres store fødselsdagsløb), varm dig på hvid glühwein hos Hartvigs Vinbar eller kig forbi NR.4, Marianne Røgild, SigNATUR, 1000ting, Hirsch, Friis kaffe & te xocolatl, som serverer varm gløgg til kunderne. Du kan også slå et smut forbi Ren Kost, hvor der vil være smagsprøver på lækre pølser og oste.
Konkurrencer og gode tilbud
Oplev julemusik i gaden, deltag i spændende julekonkurrencer hos Grün, Marianne Røgild og Maiken Berle eller bare gå en tur ned ad gaden mens du nyder, at det snart er jul. Hos Formuleret kan du modellere din egen engel i ler, og i NR4 er der reception for brandet ”Stories in Structures”.
Kig forbi gadens butikker som denne dag har en masse gode tilbud til aarhusianerne. Hos A Mano er der tilbud på deres egne produktioner, hos Hirsch kan du få et godt tilbud på ringe, hos Grün er der gode priser på julepynt og inde hos Haarfein-økologisk og Friis kaffe & te xocolatl finder du også gode tilbud. Hos Marianne Røgild og Fleabies kan du blive inspireret til spændende og anderledes julegaver.
Gadeforeningen byder hjertelig velkommen til en rigtig hyggelig dag, hvor julestemningen er i højsædet, og hvor gadens forretninger og restaurationer gør lidt ekstra for at julehygge for aarhusianerne.