Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julemarkeder, julekoncerter og landlig idyl: Kom til jul på Samsø

Af Freja Dumont

Samsø er nok mest kendt for sine solskinstimer og boblende liv om sommeren.

Men flere søger også mod øen i december – enten for at lade op til julen eller for at holde en idyllisk jul mellem strande, bondegårde og naturoplevelser.

Juletiden på Samsø byder nemlig på ro og nærvær, krydret med hyggelige, lokale julemarkeder og smukke julekoncerter og friske spadsereture.

Du er med andre ord garanteret  ren julehygge i rolige og smukke omgivelser på Samsø.

Julemarkeder, julekoncerter og landlig idyl: Kom til jul på Samsø

Jul i Nordby

Kom i julestemning ved flere af øens hyggelige julemarkeder.

I weekenden i uge 49 byder ‘Jul i Nordby’ eksempelvis på masser af spændende julearrangementer samt masser af lækker julemad og godter.

“Tidligere er der foregået meget lidt på Samsø i december – simplethen fordi, folk arbejder så hårdt henover sommeren, og så er energien opbrugt til jul .

Men nu har vi altså fået stablet det her vildt hyggelige julemarked på benene i Nordby. Alle restauranter, caféer og butikker i byen åbner den 11. og 12. december, og der oser af julestemning,” siger Lise Christensen, som sammen med sin mand Mike Bracegirdle startede Søholm Opera ud fra et ønske om at skabe et koncertsted, hvor alle sanser stimuleres på Samsø.

Julemarkeder, julekoncerter og landlig idyl: Kom til jul på Samsø

A Christmas Carol Café

Og netop Søholm Opera lægger også rammerne til et af de nyere juletiltag, der med garanti vil bringe julestemningen frem.

Nemlig sing-a-long og koncert ‘A Christmas Carol Café’, hvor I kan synge med på kendte og elskede Christmas Carols og lytte til flerstemmige carols og julehits.

De vil blive sunget af bl.a. Søholm Young Artists, Jonathan Keiding, Barbro Citron og Gustav Johansson akkompagneret af Mette Juliane Christensen på salonens skønne flygel. Der vil også være lidt hjælp fra Lise og Mike, som begge har en baggrund i operaverdenen.

I caféen kan du blive forsynet med engelske julelækkerier såsom mulled wine, mulled apple juice, engelske juleøl, vand og mince pies.

Hvor: Søholms Salon, Landevejen 7.
Hvornår: Den 11. december.
Hvordan: Book billet til enten kl. 14.30, 16.00 eller 17.30 lige her. 

Julemarkeder, julekoncerter og landlig idyl: Kom til jul på Samsø

Dejlig er Jorden – et nyt dansk juleoratorium

Derudover kan I også opleve det helt nye juleoratorium ‘Dejlig er Jorden’ af komponisten Andy Pape med tekst af Iben Krogsdal.

Her bliver julemusik opført på en helt ny måde og i et format, der ikke er set før af fire af Danmarks fremmeste sangere i selskab med syv musikere.

Hvor juleoratoriumer tit er bygget op omkring Bachs værker, er denne forestilling lavet, som titlen hentyder, med udgangspunkt i B.S. Ingemanns kendte salme, der helt bevidst løber som en rød tråd gennem hele værket, både i teksten og i musikken.

“Dejlig er Jorden handler om nutidsmenneskers forhold til julen og om, hvad denne højtid gør ved relationerne mellem os på både godt og ondt. Forestillingen er familievenlig, og den skønne musik og koncertforestilling kan nydes af alle i familien,” siger Lise Christensen.

Du kan vinde to billetter til koncerten ved at klikke lige her.

Vinderen trækkes onsdag den 15. december kl. 12.00. Vinderen får direkte besked via email.
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Hvor: Tranebjerg Kirke
Hvornår: Den 19. december kl. 15.30.
Hvordan: Book billet lige her.

Del artikel

Andre læser også