Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her er programmet: Julemanden tænder snart stjernehimlen i Aarhus

Foto: Kim Haugaard // Aarhus City Forening
Foto: Kim Haugaard // Aarhus City Forening

En af byens mest elskede traditioner op til jul er, når julemanden løfter sin store ske og tænder for stjernehimlen.

Og det varer heldigvis ikke længe, før du kan opleve det fortryllende syn.

På fredag ankommer julemanden til Aarhus, hvor han deltager i den traditionsrige juleparade, der kulminerer, når han tænder de funklende julelys over Strøget.

Når det sker, bliver julestemningen i Aarhus løftet til næste niveau.

Årets program er klar

Juleparaden begynder ved Dokk1, hvor publikum kan være med til at byde julemanden velkommen til Aarhus, når han ankommer med slæbebåden Jakob – hele vejen fra Grønland.

Efter julemanden er kommet i land, vil han sammen med sit store følge af orkestre, maskotter, nissebørn, flotte biler og meget andet køre gennem byen og sprede julestemning på sin vej.

Det skriver Aarhus City Forening i en pressemeddelelse.

Når julemanden ankommer til Ryesgade og Strøget, vil han omkring kl. 18.30 tænde Strøgets stjernehimmel, der vil lyse op og sprede glæde i en ellers mørk og kold tid.

Og så er julen i Aarhus for alvor skudt i gang.

Her er programmet

Aarhus City Forening har offentliggjort følgende program for årets juleparade (cirkatider):

Kl. 16.00-18.00: Julehygge ved Dokk1 med julemusik fra Senex Brassband og festlig underholdning og synge-med-julesange med sanger og entertainer Jens Ø. Her kan du også møde Bloddonorerne Aarhus fra Blodbanken Aarhus (kl. 16.00-18.00) og Snedronningen (kl. 16.30-17.15). Mulighed for at købe æbleskiver, varme drikke og søde sager ved Dokk1’s cafételt.

Kl. 18.00: Julemanden ankommer med slæbebåden Jakob til Dokk1, hvorefter paraden går i gang.

Kl. 18.30: Tænding af Strøgets stjernehimmel, når paraden ankommer til Ryesgade.

Ny rute for juleparaden

Grundet ombygningen ved Reginakrydset er paraderuten lidt anderledes end tidligere år – se ruten på kortet nedenfor:

Her er programmet: Julemanden tænder snart stjernehimlen i Aarhus

Claus T. Bech, direktør for Aarhus City Forening, udtaler:

”Juleparaden har i mange år været et stort og traditionsrigt tilløbsstykke for især børnefamilierne, og det er altid en stor glæde at se de mange forventningsfulde børneansigter, der spændt venter på at se julemanden på sin vej gennem byen og ikke mindst mærke det enorme sus, der går gennem det store menneskehav, der vil stå på Strøget, når den smukke stjernehimmel tændes.

Det er vigtigt, at vi holder fast i gode traditioner i byen, der kan samle aarhusianerne og ikke mindst give børnene en god oplevelse, og derfor glæder det os, at vi igen i år kan tilbyde en kulturel juleoplevelse og sprede lidt glæde i den mørke tid.”

Hvad: Julemanden tænder stjernehimlen
Hvor: Strøget i det centrale Aarhus
Hvornår: Fredag 14. november 2025

Læs mere om juleparaden her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.