Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Traditionsrigt julemarked vender tilbage: Gå på opdagelse i 80 juleboder hele julen

Af Freja Dumont

Det årlige julemarked i Ridehuset har været en fast genganger i 22 år, og er dermed også et af de ældste og mest traditionsrige julemarkeder i Aarhus.

Og fra i morgen, lørdag den 19. november, til og med den 18. december, kan du igen besøge Aarhus’ største og hyggeligste julemarked hver dag og få juleglæden helt i top.

Her kan du opleve et unikt udvalg af kunsthåndværk, der repræsenterer alt fra tidens trends til gamle kunsthåndværk, som er gået i arv gennem tiderne.

Alt sammen med et personligt og kunstnerisk præg fra den enkelte udstiller.

Sagt på en anden måde – du finder ikke meget her, du også kan købe i butikkerne rundt omkring i byen.

Gratis indgang til julehyggen

Der er altid gratis entre for alle, og du kan komme lige så ofte, du har lyst til i hele åbningsperioden frem til den 18. december.

Du kan også varme dig med en omgang gløgg og æbleskiver fra caféen i Ridehuset, mens du går rundt og ser på det unikke udvalg af smukt kunsthåndværk.

Julemarkedet er derfor perfekt til en udflugtsdag med familien eller som et hyggeligt pitstop under de travle juleindkøb.

Stande skiftes hver uge

Kunsthåndværkernes kreative kræfter skinner igennem i deres produkter, og de selv står klar bag disken til at fortælle til alle interesserede gæster.

Størstedelen af de 80 stande skiftes ud med nye udstillende kunsthåndværkere uge efter uge.

Derfor vil du på et besøg på Aarhus Julemarked altid kunne opleve nye varer på hylderne og finde udsmykkende julegaver eller værtindegaver til de mange hyggestunder i julen.

Hvad: Julemarked i Ridehuset
Hvor: Vester Allé 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: D. 19/11 til d. 12/11. Hver mandag til fredag kl. 12.00-18.00 og lørdag til søndag kl. 11.00-17.00

Del artikel

Andre læser også