Byens hyggeligste: Julemarked på Møllestien vender tilbage

December nærmer sig hastigt, og det begynder så småt at dufte af jul i Aarhus.
Det gælder selvfølgelig også i en af byens hyggeligste gader – nemlig Møllestien, der inden længe inviterer til det traditionsrige julemarked.
Lørdag d. 26. november kl. 10 til 16 skal du stikke forbi den charmerende gade for at deltage i årets marked.
Her vil du finde alt fra brugskunst, til håndarbejde, julepynt, dekorationer, kreative mesterværker, keramik, pileflet, krydderier og meget mere.
“Vi er klar som aldrig før. Vi glæder os simpelthen sådan til at byde dig og dine venner og familie velkommen til det ubetinget hyggeligste julemarked I byen,” lyder det fra arrangørerne på Facebook.
Julemarkedet arrangeres af beboerne på Møllestien, og de lover, at der vil være “en ånd og en stemning, så du tror, det er løgn.
Alle er velkomne til markedet, hvor hele overskuddet går til velgørende formål.
Du kan læse mere lige her