Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frisk forårsbebuder: Jumbo er klar med byens bedste spandauer

Af Jonathan Sten Drivsholm

Forårssolen bager i disse dage, og hvad bedre end at nyde det gode vejr på en bænk ved havnen?

Næste gang det står på dit dagsprogram, kan du jo passende smutte forbi Jumbo Bakery på Mindet.

For ligesom fastelavnsbollerne er blevet fortid, har det hypede bageri på havnen lanceret en frisk nyhed, der matcher forårsvejret til perfektion.

Frisk forårsbebuder: Jumbo er klar med byens bedste spandauer

Jumbo kalder den egentlig bare “Spandauer”, men denne udgave hæver sig altså over andre wienerbrød i samme kategori.

Wienerbrød med citron og timian

Selve wienerbrødet er bagt med surdej og udgør et sprødt ydre, som man – så snart man sætter tænderne i – fornemmer, har krævet en indsats udover det sædvanlige.

Allerede her er der en vis friskhed at spore, og wienerbrødet er da også penslet en sirup på citron og timian.

I midten finder man en lækker vaniljecreme, hvor der igen er citron på spil, hvilket får den til at føles let, frisk og forårsagtig.

Frisk forårsbebuder: Jumbo er klar med byens bedste spandauer

Her på redaktionen er den nye spandauer gået rent ind, og derfør tøver vi heller ikke med at kalde den Aarhus’ bedste.

Det lækre stykke bagværk fåes hos Jumbo Bakery på Mindet 4 til en pris på 32 kroner.

Del artikel

Andre læser også