Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe projekt sættes i gang: Jyllands største sø kan blive genskabt

Foto: Naturtyrelsen
Foto: Naturtyrelsen

Naturstyrelsen kan nu sætte gang i en forundersøgelse af en mulig naturgenopretning af Kolindsund nær Grenaa.

Den tidligere sø har været tørlagt siden 1880, men nu skal muligheder og konsekvenser ved en potentiel genskabelse af søen undersøges.

Forundersøgelsen kommer til at koste 17 millioner kroner og sker med støtte fra Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

I forbindelse med ”Aftale om et Grønt Danmark” er Kolindsund nævnt som et af de steder i Danmark, hvor der kunne være potentiale for et større naturprojekt i form af en genopretning af en sø, der har været tørlagt i næsten 150 år.

Formålet med en eventuel genopretning af søen vil være at skabe mere natur og samtidig reducere kvælstofudledningen til kysterne.

Breve sendt ud til lodsejere

En eventuel genetablering af søen vil få betydning for både natur, miljø og lodsejere i området. Derfor er det afgørende, at der gennemføres en grundig forundersøgelse med tæt inddragelse af de berørte lodsejere og lokalsamfundet.

Naturstyrelsen har i forbindelse med tilsagnet fra fondene sendt et brev ud til lodsejerne i området.

Konstitueret skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland, Uffe Strandby, understreger, at en forundersøgelse ikke er en beslutning om at genskabe søen.

Det er derimod en biologisk, teknisk og ejendomsmæssig analyse af muligheder, konsekvenser og eventuelle udfordringer ved et eventuelt fremtidigt projekt:

“Vi tror på, at der er nogle store naturmæssige og miljømæssige potentialer, men vi er også meget bevidste om, at en genetablering af Kolindsund er et stort projekt, der potentielt kan påvirke mange mennesker.

Derfor er det vigtigt, at vi har et solidt grundlag at vurdere et eventuelt projekt ud fra, så man efter forundersøgelsen kan træffe en politisk beslutning om, hvorvidt vi skal gå videre eller ej.”

Glæder sig over støtte

Naturstyrelsen har i sinde at gennemføre informationsmøder, hvor interesserede kan stille spørgsmål og få indsigt i undersøgelsens forløb.

Derudover vil styrelsen afholde lodsejermøder og løbende kommunikere på projekthjemmesiden www.nst.dk/kolindsund.

Skovrider Uffe Strandby glæder sig over, at arbejdet med forundersøgelsen nu kan gå i gang:

“Vi er meget glade for, at Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond støtter forundersøgelsen og herunder behovet for at afdække potentialerne og konsekvenserne, hvis søen skal gendannes.”

Fakta om Kolindsund

Kolindsund, tørlagt sø mellem Grenaa og Kolind midt på Djursland. Det 25 km2 store område ligger i en 1-2 km bred og 17 km lang snoet dal med op til 35 m høje skrænter. Bunden ligger 2 m under havets overflade.

I stenalderen var Kolindsund en del af et sund mellem Grenaa og Randers Fjord. Landhævning og tilsanding ved Kattegat efterlod en ca. 2 m dyb sø. Et aktieselskab påbegyndte landindvinding i 1872, og under store økonomiske og tekniske vanskeligheder blev kanaler og veje færdige i 1880.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon

Området, som kan blive omfattet af forundersøgelsen, svarer til den tidligere afvandede sø og tilstødende randarealer – i alt omkring 3.600 hektar.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.