I ikoniske rammer: Hyggelig vinbar inviterer til livemusik
I løbet af efteråret genindfører den hyggelige vinbar Jysk Vin Vinbar et tiltag, som adressens tidligere beboer ‘Jacobs Pita og Bar BQ’ var kendt for – nemlig livemusik.
“Vi vil gerne skabe god fredagsstemning og genskabe lidt af stemningen fra Jacobs med god livemusik, man kan synge med på.
Nu prøver vi det af over et par fredage, og er det noget, folk kan lide, kan det være, det bliver et fast indslag,” siger Alexander Jensen, som er daglig leder hos Jysk Vin Vinbar.
Fra Rahim til Oasis til Springsteen
Den kommende tid vil vinbaren invitere til hygge og livemusik, og første gang bliver fredag den 13. oktober kl. 19:30-22:00, hvor Michael Trier spiller op til weekenden.
Michael Trier har i mere end 20 år levet af at spille landet tyndt fra de største festivaler til små intime koncerter.
Han kan derfor både skabe en hyggelig lyttekoncert eller en syng-med-fest alt efter, hvad stemningen tillader.
Hvis du er til John Mayer, U2, Springsteen, Oasis, Helmig, gamle 80’er-hits eller Tobias Rahim, så går du bestemt ikke helt galt i byen.
Der er gratis entré til livemusik i vinbaren, men du kan med fordel bestille bord forud for arrangementet. Bordbestilling foretages via e-mail: kontakt@jyskvinvinbar.dk eller på telefon: 6144 1044.
Hver fredag kan du også nyde en ‘aperitivo’ bestående af ost, parmaskinke og oliven – helt gratis – hvis du bestiller et glas vin i tidsrummet 14-18.
Følg med Jysk Vin Vinbars Facebook her, hvor vinbaren løbende afslører kommende kunstnere.
Plads til alle
Vinbaren på 169 kvadratmeter er indrettet med veloursofaer, læderstole og rustikke stenborde. Det store åbne rum er inddelt i mindre ‘rum i rummet’ med lette gennemsigtige gardiner, der giver en lounge-feeling, som man kender fra Sydeuropæiske vinbarer.
På trods af den eksklusive indretning er stemningen hos Jysk Vin Vinbar helt nede på jorden, og der er plads til alle lige fra connaisseuren til kæresteparret til de unge studerende.
Vil du sidde udenfor, kan du slå dig ned på pladserne foran vinbaren og tage del i det summende liv på Vestergade, ligesom du kan sætte dig om i stedets hyggelige brostensbelagte baggård, hvis efterårsvejret tillader det.
Til at stille den lille sult har Jysk Vin Vinbar snacks og charcuterie såsom manzanilla-oliven, ost, pølse, parma og brød fra Spottag, der alt sammen komplimenterer vinen.
Gå på opdagelse i mere end 175 vine på glas
Jysk Vin Vinbar tilbyder en bred vifte af vine fra hele verden, som importeres direkte fra bonden uden de fordyrende mellemled.
Sortimentet er stort og vinene serveres på både flaske og glas – faktisk kan du hos Jysk Vin Vinbar få mere end 175 vine på glas, som fås helt ned til 60 kroner.
Du finder et stort udvalg af rødvine, hvidvine, rosévine og mousserende vine, så der er noget for enhver smag. Og er du usikker på, hvilken vin du skal vælge, kan du altid spørge en af barens kompetente vintjenere, som står klar til at vejlede og rådgive.
Du kan også prøve stedets populære koncept “Dagens Flight”, hvor du kan smage på tre forskellige vine for kun 125 kroner.
Hvad end du er til rød, hvid, tør eller frugtig vin, kan du i samarbejde med vintjeneren finde tre glas, som imødekommer dine præferencer.
“Dagens Flight er en fantastisk måde at prøve nye vine og lære mere om forskellige druesorter, regioner og vine i almindelighed.
Derudover er det en social oplevelse og en god måde at tilbringe en aften sammen på og lære mere om vine,” siger Alexander Jensen.
Hvad: Jysk Vin Vinbar
Hvor: Vestergade 3, 8000 Århus C
Hvornår: Mandag til torsdag kl. 14 til 23, fredag til lørdag kl. 14 til 01
Du kan også altid benytte dig af QR-koden, som følger med, hver gang du bestiller en flaske eller et glas vin. Du scanner blot koden med din telefon, og herigennem får du meget mere info om både vinen og producenten.
Er du begejstret for vinen i glasset, kan du via QR-koden også bestille vinen til hjemmelevering – og for hver gang du bestiller, optjener du 5% bonus på dine køb i vinbaren. Win win!
Læs mere om Jysk Vin her.