Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Livemusik og vinsmagninger: Vinbar inviterer til masser af sommeraktiviteter

Af Freja Dumont

I løbet af foråret og sommeren er der lagt op til flere spændende arrangementer hos hyggelige Jysk Vin Vinbar på Vestergade.

”Vi arbejder konstant på at skabe nye tiltag, for at vi til enhver tid er et attraktivt sted at besøge, når vores gæster er på jagt efter en god oplevelse.

Vi er derfor i fuld gang med at tilrettelægge flere nye typer af aktiviteter i vinbaren,” udtaler afdelingschef Lars Dam Bülow. 

Livemusik i vinbaren

I en længere periode har Jysk Vin Vinbar haft livemusik cirka hver anden fredag, og med kunstnere som bl.a. Michael Trier, Torben Kjær og Acoustic Exclusive, har der været et godt flow i musiksammensætningen. 

Koncerterne er gratis, og fredag den 21. juni bydes der bl.a. velkommen til Peter Wildmand, som er kendt for sine gode efterligninger af Gasolin og Kim Larsen-numre.

I Aarhus Festuge vil Jysk Vin Vinbar for første gang afholde Frokost Jazz, hvor de får besøg af jazzkvartetten Jazz På Første, som vil spille jazzede ballader, swing og bossanova i egne fortolkninger.

Dette arrangement finder sted i den hyggelige brostensbelagte gårdhave lørdag den 31. august.

Smagninger af vine og specialiteter

Siden vinbarens start i 2022 har der løbende været et væld af vinsmagninger og vinkurser med besøg af producenter fra bl.a. Frankrig, Spanien, Portugal og Italien. 

I samarbejde med Président oste afvikles der for tiden Fransk Osteaften, hvor der med gode og grundige fortællinger om de 14 forskellige oste og 3 forskellige vine, skabes nogle hyggelige og lærerige aftener.

Den 13. juni afvikler Jysk Vin Vinbar i samarbejde med én af deres leverandører ”Gourmæt” – en helt unik smagning, hvor der bl.a. skal smages på forskellige oste, tørret skinker og pølser.

Steve, som er indehaver af Gourmæt, vil med stor entusiasme fortælle om de mange forskellige specialiteter og deres oprindelse. Der er også udvalgt nogle spændende vine til maden, som man selvfølgelig også får en grundig fortælling om.  

Livemusik og vinsmagninger: Vinbar inviterer til masser af sommeraktiviteter

Du kan til enhver tid holde dig opdateret om, og tilmelde dig, de kommende arrangementer lige her.

”Hvis du som virksomhed, forening, netværksgruppe eller privatperson er interesseret i at afvikle dit eget arrangement, står vi klar til at hjælpe dig” siger Lars Dam Bülow, og fortsætter:

”Vi er altid interesseret i at skabe de bedste rammer for et godt arrangement. Vi har bl.a. et stort smagebord, som er mulig at fylde op med isterninger. Forestil dig eksempelvis en aften med Champagne og østers, hvor det hele er placeret i isen foran dig på bordet”.

Plads til alle

I vinbarens velindrettede lokaler kan du sidde og nyde dejlige vine fra det store vinkort, som indeholder mere end 400 vine, hvoraf cirka 160 vine kan købes på glas.

Ønsker du at sidde udenfor, kan du i sommerhalvåret sætte dig i vinbarens hyggelige, lukkede brostensbelagte gårdhave i KP’s Gård.

Her er der mulighed for at slappe af i solen i et roligt miljø med plads til fordybelse. Du er også velkommen til at slå dig ned på pladserne foran vinbaren og nyde det summende liv på Vestergade.

Jysk Vin Vinbar tilbyder tapasanretninger, snacks og charcuterie som bl.a. kan indeholde lufttørret skinke, parmesan, pølse, oliven, ost og specialbrød.

Du behøver ikke vide noget om vin for at besøge Jysk Vin Vinbar, for de dygtige vintjenere står altid klar til at finde vine der falder i din smag.

Livemusik og vinsmagninger: Vinbar inviterer til masser af sommeraktiviteter

Læs mere lige her.

Del artikel

Andre læser også