Lukker snart: Vinbar i Aarhus sælger ud til vilde priser
Det lakker desværre mod enden for hyggelige Jysk Vin Vinbar, der lukker og slukker efter lidt over tre år i Vestergade.
Men inden vi når så langt, skal der sælges ud af varelageret.
Derfor inviterer vinbaren nu til stort oprydningssalg frem mod sidste åbningsdag.
“Da Jysk Vin Vinbar lukker og slukker lørdag den 2. maj 2026, kører vi nu oprydningssalg.
Du får 30% rabat på ALLE vine i vinbaren frem til og med sidste åbningsdag.
Rabatten, som gives på vinkortets listepriser, gælder udelukkende ved køb af vin og ikke på i forvejen nedsatte varer.
Kom og få en god vinoplevelse til foræringspris!” lyder opfordringen fra Jysk Vin Vinbar.
Læs også: For første gang: HALO inviterer til Archive Sale i Aarhus Med over 140 vine på glas og vinuddannet personale skiller stedet sig ud som en af byens mest seriøse vinbarer.
Derudover er Jysk Vin Vinbar særligt kendt for deres hyggelige gårdhave, som virkelig er et hit på solrige dage.
Desværre er det altså snart slut med at slå sig ned her, for vinbaren har sidste åbningsdag på lørdag.