Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kåret til Danmarks bedste burger: Nu åbner burgerjoint ny butik midt i Aarhus

Af Freja Dumont

Sommetider har man bare lyst til en god, snasket burger af høj kvalitet.

Kødstadens Burgerjoint, som holder til i Slagter Henriksens gamle slagterbutik på Trøjborg, laver officielt Danmarks bedste burger.

Stedets Bacon Cheeseburger var oppe i mod 250 burgerkandidater fra hele landet, men endte med at løbe med prisen ’Danmarks Bedste Burger 2020’.

Og nu udvider den succesrige burgerjoint altså til Frederiksbjerg – nærmere bestemt M.P. Bruuns Gade 45, som tidligere lagde lokale til Café K.

Kødstaden Burgerjoint skriver på deres Facebook, at de er i fuld gang med at indrette butik og køkken, så den passer til dem.

Der bliver i den nye butik desuden plads til, at man kan sidde i biksen og nyde sin burger.

Burgerjointen forventer at kunne slå dørene op i den nye butik torsdag d. 26. maj (Kristi Himmelfartsdag).

Du kan følge med på deres Facebookside lige her.

Tre unge slagtere der står bag

Det er tre unge slagtere, der driver burgerjointen – og de mener selv, at hemmeligheden bag deres vinder-burger ligger i den saftige bøf.

Kødet friskhakkes flere gange om dagen, og det hele er fra fritgående dyr uden antibiotika.

Dertil kommer den røgede bacon fra en slagter. Smeltet økologisk ost. Friskskåret tomat, rødløg og sprød økologisk salat.

Hjemmelsyltede agurker og fire forskellige dressinger: Mayo, ketchup, sennep og barbecue. Alt sammen samlet i en hjemmelavet kvalitetsbolle. Haps.

Her får du med andre ord en virkelig god burger, som du godt kan gå hen og blive afhængig af. Så er du advaret. Men det er det værd.

Hvad: Kødstadens Burger Joint åbner ny butik
Hvor: M.P Bruuns Gade 45
Hvornår: De regner med at åbne torsdag 26. maj

Del artikel

Andre læser også