Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fri hver fredag: Kendt kæde har succes med 4-dages arbejdsuge

8bfb4867-9860-4a3f-907e-1a340ceacf35-1024x683
Sideløbende med indførelsen af 4-dages arbejdsuge er Sunset Boulevard vækstet markant.

Tilbage i 2020 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret med fri om fredagen.

Fredag den 19. juni markerer burgerkæden sin Sunset Friday nummer 223.

Det svarer til et helt års arbejdsdage, hvor medarbejderne har haft fri med fuld løn – og overraskende nok er omsætningen mere end fordoblet i samme periode.

Den første Sunset Friday blev afholdt den 13. november 2020, og siden da har medarbejderne på hovedkontoret altså kun arbejdet fire dage om ugen.

Ordningen blev indført som led i en ændring af arbejdsgange og mødestruktur.

‘Meget tilfredse’ medarbejdere

Antallet af møder er siden reduceret med omkring 50 procent, og der er indført fast fordybelsestid fra kl. 9.00 til 11.00 alle arbejdsdage, hvor man ikke forstyrrer hinanden eller holder møder.

I den seneste trivselsmåling fra foråret vurderer næsten 70 procent af medarbejderne, at pseudoarbejde – altså ikke værdiskabende arbejde – kun udgør 0–5 procent af deres arbejdsdag.

Meningsfuldheden i arbejdet vurderes til 4,38 ud af 5, psykologisk tryghed til 4,37 ud af 5.

Og 89 procent angiver, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med Sunset Boulevard som arbejdsplads.

Fakta om Sunset

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 47 restauranter i Danmark samt restauranter på Færøerne, i Tyskland og i Grønland. Kæden beskæftiger omkring 1.800 medarbejdere i Danmark.

Den første Sunset Boulevard åbnede i Odense i 1996. I dag består menuen primært af burgere og sandwiches, og kæden arbejder løbende med at udvikle både råvarer, produkter, restauranter og driftsformer – blandt andet med fokus på mindre engangsemballage og gode arbejdsforhold for medarbejderne.

Sunset Boulevard har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.

Kilde: Sunset Boulevard

Sideløbende med indførelsen af 4-dages arbejdsuge er Sunset Boulevard vækstet markant.

Omsætning mere end fordoblet

Siden 20+21 er omsætningen mere end fordoblet gennem årlige stigninger.

Senest steg omsætningen med 13 procent i 2025.

”Vi ændrede ikke arbejdsugen for at arbejde mindre, men for at arbejde bedre og mere fokuseret. Fridagen er gevinsten ved, at resten af ugen er bedre prioriteret.

Vi bruger ganske enkelt vores tid mere meningsfuldt,” siger Jens Gjødvad Baisner, CEO i Sunset Boulevard.

Han tilføjer:

”Vi har ønsket at udfordre en arbejdsmodel, som mange tager for givet. Hvem har besluttet, at 37 timer er det eneste rigtige?

For os handler det om at skabe en arbejdsplads med mindre støj og pseudoarbejde, hvor mennesker kan præstere på et højt niveau og samtidig have det godt, og hvor vi måler indsatsen i værdi – ikke i arbejdstimer.”

Ikke en fredet arbejdsmodel

Ordningen gælder hovedkontoret. Restauranterne følger en anden model, som tager udgangspunkt i driftsvilkår og måling af kvalitet og gæstetilfredshed.

Ifølge Jens Gjødvad Baisner er 4-dages arbejdsugen et strategisk ledelsesvalg, der løbende evalueres og justeres:

”Ingen arbejdsmodel er fredet. Så længe den fungerer i praksis og understøtter både kvalitet, trivsel og resultater, fortsætter vi.

Hvis det ændrer sig, justerer vi. Først og sidst er det afgørende for os ikke antallet af arbejdstimer, men hvordan vi bruger tiden.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.