Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe krise i 7-Eleven butikker: Ramt af omfattende nedbrud

Af Freja Dumont

Det er for alvor mandag for landets 7-Eleven butikker.

Butikkerne i hele landet er nemlig mandag formiddag ramt af en kæmpe nedbrud, hvoraf flere har valgt at holde helt lukket.

Det er endda en stor dag, hvor rigtig mange danskere er vendt retur fra sommerferie.

Langt de fleste har valgt at lukke ned i hele landet. Andre tager kun imod kontanter, så længe de ikke kan tilgå systemet.

I Aarhus har 7-Eleven butikken på Banegårdspladsen eksempelvis sat et stort skilt i dørene, hvor de meddeler, at de har lukket på grund af it-problemer.

Kæmpe krise i 7-Eleven butikker: Ramt af omfattende nedbrud

Holder mange butikker lukket

7-Eleven kæden har for kort tid siden på deres Facebook-side meldt ud, at de mistænker, at de er udsat for et hackerangreb.

“Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag mandag 8. august 2022. Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser og/eller modtage betaling.

Vi holder derfor butikkerne lukket, indtil vi kender omfanget,” skriver 7-Eleven DK på Facebook.

Del artikel

Andre læser også