Kæmpe nyhed: Dronningen af pop indtager Bøgeskoven
Det er ikke for ingenting, at Christina Aguilera har fået titlen ‘En Generations Stemme’.
Siden Genie in a Bottle tog verden med storm, har den multiprisvindende sanger leveret nogle af de mest ikoniske numre siden årtusindeskiftet.
Nu lægger den verdenskendte popdronningen vejen forbi årets Smukfest med en optræden lørdag den 5. august.
Liveshows rost til skyerne
Med Aguileras imponerende stemme – der i øvrigt lige strækker sig over fire oktaver (BUM) og hendes evne til at brede sig ud over genrer, er det ikke svært at forstå, hvor succesen kommer fra.
Uanset om det er et besnærende burlesqueshow med afslørende kostumer, stemmen til en Disney-film eller en aften med diamanter, sort kjole og stilet hår, rammer Aguilera den hver eneste gang.
Hendes liveshows bliver rost til skyerne, og når man bliver personligt udvalgt af Sir Elton John til at stå for et velgørenhedsshow, findes der næsten ikke roser nok.
Derfor er vi også sikre på, at Lady Marmalade, Fighter og What a Girl Wants, kommer til at stortrives blandt publikum i bøgeskoven.